Marianne Thyrring kommer fra en stilling som kommitteret i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hun har solide faglige og ledelsesmæssige erfaringer fra Miljøministeriet, hvor hun var departementschef fra 2007-2012. Tidligere har hun været ansat i EU-Kommissionen og Skatteministeriet. Marianne Thyrring er uddannet cand.scient.pol fra Århus Universitet.
Marianne Thyrring overtager et DMI, der står overfor en række spændende muligheder de kommende år. En af hendes vigtigste opgaver som ny direktør, bliver derfor at udvikle en ny strategi for DMI, der skal ruste virksomheden til fremtiden.
Marianne Thyrring har et bredt netværk på Slotsholmen, blandt kommuner, regioner og i erhvervslivet, så hun er godt klædt på til at varetage DMI’s interesser i dialog med nationale og internationale interessenter, samarbejdspartnere og kunder.
DMI’s nye direktør vil indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets koncernledelse, hvor hun vil bidrage til udviklingen af det samlede ministerium.
Marianne Thyrring vil tiltræde efter sommerferien.
For yderligere spørgsmål henvises til vicedirektør Peter Aakjær, DMI på tlf. 2264 3915