På trods af lange og svære forhandlinger er man i Lima enig om, hvad parternes bidrag under den nye aftale skal omfatte, processen frem mod Paris og en første skitse til en kommende aftale. Det giver et solidt grundlag for det videre arbejde. Derudover kommer der fokus på at nedbringe de globale udledninger også før 2020, hvor den nye aftale træder i kraft.
"Vi mærker alle klimaforandringerne. Nogle storbyer mangler drikkevand på grund af tørke, andre steder er mennesker tvunget til at flygte på grund af oversvømmelser, og i Danmark står vores kældre oftere og oftere under vand. Med aftalen i Lima er vi kommet et lille skridt videre i kampen mod klimaforandringerne. Men jeg har tænkt mig at beholde arbejdstøjet på, for vi skal øge ambitionsniveauet, hvis vi skal vinde kampen mod klimaforandringerne" siger klima-, energi-, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.
Et af de svære spørgsmål, man ikke fik løst i Lima, er hvordan der skal tages højde for parternes forskellige udvikling, når de fremover skal reducere deres udledninger. Klimakonventionen fra 1992 har nemlig en skarp opdeling mellem kravene til henholdsvis i- og ulande. Den er ikke længere tidssvarende, idet den globale vækst i energiforbrug og udledninger fremover vil finde sted i de større vækstøkonomier frem for i de traditionelle ilande. I starten af 2015 skal landene indmelde deres reduktionsbidrag under den nye aftale, hvorefter man kan vurdere, hvor langt de bidrag rækker.
Klima-, energi-, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen siger: "Vi skal nå en ambitiøs klimaaftale næste år i Paris, hvor alle lande skal bidrage til at reducere deres CO2-udslip. Det bliver ikke nemt, og vi skal kæmpe for det. Men noget af det jeg tror, der kan hjælpe aftalen på vej er de prisfald, vi i øjeblikket ser på grøn energi, og som gør det til et attraktivt alternativ til f.eks. kulkraft."
Kontakt
Jesper Caruso
4172 9184
jesca@efkm.dk