Med aftalen forpligter alle lande sig til at udarbejde nationale planer for at nedbringe deres CO2-udledninger. I alt 188 lande har allerede fremlagt deres nationale klimaplaner, der dækker over 96 pct. af verdens udledninger. Til sammenligning dækker Kyotoprotokollen under 15 pct. af de globale udledninger.
Jeg er stolt af at underskrive Parisaftalen på Danmarks vegne. Det er et historisk øjeblik og et vendepunkt for den globale omstilling til lavemission. Den signalerer et skift fra handling fra de få til handling fra alle. Nu gælder det om at sikre en ambitiøs global implementering af aftalen, hvor alle lande leverer, hvad de har lovet. Det gælder også EU. Vi skal have omsat EU’s 2030-klimamål til handling og resultater. Det betyder først og fremmest, at vi skal have den konkrete lovgivning for EU’s reduktionsindsats på plads. Og aftalen bør træde i kraft hurtigst muligt. Jeg vil derfor arbejde for at Danmark og EU ratificerer aftalen så hurtigt som muligt, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Men de nuværende bidrag i klimaaftalen når ikke aftalens langsigtede målsætning om at holde den globale temperaturstigning under hverken halvanden eller to grader. Derfor var det afgørende, at det lykkedes at skabe enighed om en ambitionsmekanisme i aftalen, som forpligter landene til hvert femte år at genbesøge deres ambitioner, så den globale reduktionsindsats løbende kan øges efter Paris.
”Vi ved, at de mange bidrag til den globale aftale ikke er nok til at holde den globale temperaturstigning under to grader. Derfor er jeg glad for, at det lykkedes EU og Danmark at få ambitionsmekanismen med i Parisaftalen, så den globale reduktionsindsats løbende kan øges efter Paris. EU skal på lige fod med alle andre lande med tiårige mål senest i 2020 opdatere eller genbekræfte sit 2030-mål, siger Lars Chr. Lilleholt
Derudover genbekræftede ilandene i aftalen deres løfte om at mobilisere 100 mia. USD om året fra 2020 i klimafinansiering til ulandenes klimaindsats.
”Danmark og EU spiller en vigtig rolle ved at hjælpe ulandene med at gøre deres klimamål til virkelighed. Bl.a. gennem klimafinansiering og kapacitetsopbygning. Danmark samarbejder allerede med en række vækstøkonomier som Kina, Mexico, Sydafrika, Vietnam og Indonesien om deres omstilling til lavemission via vores bilaterale energisamarbejder”, siger Lars Chr. Lilleholt.
Danske erfaringer skal bidrage til at vise, at omstillingen til lavemission kan leveres på en omkostningseffektiv måde. Herunder er det vigtigt at gøre de rene energiteknologier billigere og mere konkurrencedygtige i forhold til fossile brændsler. Derfor har regeringen fået Danmark med i præsident Obamas internationale satsning på forskning i vedvarende energi ”Mission Innovation”, hvor Danmark og 19 andre lande forpligter sig til at fordoble midlerne til forskning i vedvarende energi over en femårig periode, samtidig med at private investorer som Bill Gates også bidrager med forskningsmidler.
Fakta
- Parisaftalen vil træde i kraft, når mindst 55 parter dækkende mindst 55 pct. af de globale udledninger har ratificeret den.
- Parisaftalen sender et vigtigt signal til private investorer om, at lavemission er fremtiden. Aftalen rummer dermed store erhvervsmæssige muligheder for Danmark, der er Europas førende land indenfor eksport af energiteknologi.
- Ifølge Dansk Industri kan eksporten af dansk energiteknologi til EU, USA, Kina og Mexico fordobles til ca. 120 mia. kr. frem mod 2030, i takt med at klimaaftalen implementeres.
Kontakt: Pressemedarbejder, Rasmus Bjørn, rasbj@efkm.dk, 41 72 90 77 og særlig rådgiver, Andreas Thyrring, andth@efkm.dk, 22 73 51 02