Lilleholt rejser til Kina: Global klimaaftale kan tredoble eksporten til Kina

Publiceret 26-01-2016

Den 25.-27. januar 2016 er energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt i Kina for at følge op på den globale klimaaftale fra COP21 i Paris. Kina er verdens største marked for vedvarende energi, og aftalen skaber øgede eksportmuligheder for danske virksomheder.

Kina er verdens største forbruger af energi og verdens største udleder af drivhusgasser. Samtidig udgør landet også verdens største marked for vedvarende energi. I Kina forventer man fx at installere vindkraft svarende til det dobbelte af Europas samlede vindkapacitet i løbet af kun fem år.

Danmark kan skabe stor klimaeffekt i Kina

Under besøget vil ministeren drøfte vejen frem efter COP21 og underskrive en samarbejdsaftale med Kinas energiministerium. Det samarbejdsaftalen har fokus på at øge fleksibiliteten på kinesiske kraftværker, så kineserne kan udnytte deres vindkraft bedre og skrue ned for kulkraftværkerne.   

”Kina er en af klimaaftalens vigtigste spillere, og det er afgørende, at aftalen bliver fulgt op med handling. Vi kan hjælpe kineserne med bedre at udnytte den vedvarende energi, de producerer, ved at gøre de kinesiske kraftværker mere fleksible. Hvis Kinas kraftværker blev ligeså fleksible som danske kraftværker, kan Kinas CO2-udledninger potentielt reduceres med 30 mio. tons, hvilket svarer til 75 pct. af Danmarks energirelaterede CO2-udledninger, så samarbejdet kan potentielt få en stor positiv klimagevinst,” siger Lars Chr. Lilleholt.

I 2014 eksporterede Danmark energiteknologi til Kina for knap 3 mia. kr., og Dansk Industri vurderer, at eksporten vil tredoble frem mod 2030 i takt med, at klimaaftalen fra COP21 skal implementeres.

”Samarbejdsaftalen er et godt eksempel på, at Danmarks succes i den globale grønne omstilling efter COP21 skal måles på vores evne til at skabe eksport, vækst og danske arbejdspladser, samtidig med at vi sikrer en betydelig global klimaeffekt ved at samarbejde med de store vækstøkonomier og CO2-udledere,”  siger Lars Chr. Lilleholt.

Danmark skal understøtte kinesisk satsning på havvind

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt skal også åbne et dansk-kinesisk seminar, som skal fremme udbygning af vind både på land og vand i Kina.

Kina har meget ambitiøse planer for udbygning af havvind. I 2014 havde Kina tilsluttet 0,7 GW havvind, hvilket skal øges til 30 GW allerede i 2020 – altså skal den nuværende kapacitet forøges ca. 45 gange.

Det svarer til, at Kina i 2020 vil kunne dække elforbruget for ca. 30 mio. gennemsnitlige, danske husstande med el fra havvindmøller.

”Danske virksomheder er globalt førende med projektudvikling og teknologiudvikling indenfor havvind. Danske virksomheder sidder allerede på en betydelig andel af verdensmarkedet for havvind, så hvis vi kan hjælpe kineserne med at realisere deres ambitioner for udbygning af havvind rummer det store muligheder for øget dansk eksport og danske jobs,” siger Lars Chr. Lilleholt.


Fakta

  • Kina overhalede i 2007 USA som verdens største udleder af energirelateret CO2 og stod i 2013 for 27 pct. af verdens samlede CO2-udledninger.
  • Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at Kina de næste fem år vil stå for knap 40 pct. af al ny VE-installation i verden og vil dermed installere mere vind-, sol- og vandkraft end EU, USA og Indien tilsammen.
  • Kina opstillede i 2014 fem gange så mange vindmøller som Danmarks samlede kapacitet.
  • Danmark har ca. 500 virksomheder i Kina. Kina er Danmarks næststørste samhandelspartner uden for EU - kun overgået af USA. En række store og mellemstore danske virksomheder inden for energiteknologi er til stede i Kina.
  • Ifølge de seneste tal var Kina det sjettestørste eksportmarked for dansk energiteknologi med en eksport på 2,7 mia. kr. i 2014.  Dansk Industri forventer, at eksporten kan op til tredobles til 9 mia. kr. frem mod 2030 i takt med implementeringen af COP21-aftalen.