Den globale klimaaftale, der blev indgået på COP21 i Paris sidste år, er historisk i flere henseender. Ikke alene er Parisaftalen den første globale klimaaftale – men når aftalen i dag træder i kraft under et år efter verdens ledere jublede i Paris, er det også med en fart, der er uden sidestykke for så stor en aftale. Det er et klart bevis på den opbakning, der er til aftalen, og det politiske momentum, der har været i kølvandet på COP21.
”For godt et år siden satte jeg mig i flyveren og tog afsted til en af de vigtigste internationale begivenheder i nyere tid – COP21 i Paris. I Paris skulle vi afslutte over to årtiers forhandlinger og vedtage en global klimaaftale. Vi kom i mål og Parisaftalen blev en realitet – det var fantastisk at opleve! Efter sådan en omgang kan man fristes til at læne sig tilbage og nyde det flotte resultat. Men Parisaftalen er kun begyndelsen. Nu har Danmark tiltrådt aftalen sammen med mange andre parter – og nu skal vi have omsat de mange gode målsætninger til konkret handling,” siger energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt.
Parisaftalen er et historisk vendepunkt for den globale omstilling til lavemission og sætter rammen for det fremtidige internationale klimasamarbejde. Med aftalen forpligter alle verdens lande sig til at udarbejde nationale klimaplaner for at reducere deres udledninger. 189 lande har allerede fremlagt deres klimaplaner, som i alt dækker over 95 pct. af de globale udledninger – til sammenligning dækker Kyotoprotokollen under 15 pct. af verdens udledninger.
Kæmpe eksportpotentiale i global grøn omstilling
Parisaftalen markerer startskuddet til den globale grønne omstilling, og sidste år kom halvdelen af verdens nye elektricitetskapacitet for første gang nogensinde fra vedvarende energi. Omstillingen til vedvarende energi tager fart. Der skal investeres 13.500 mia. USD frem mod 2030 for at opfylde Parisaftalens målsætninger, ligesom der forventes at blive opstillet 2½ nye vindmøller i timen i de kommende fem år. Det åbner et kæmpe marked for danske energivirksomheder, der kan se frem til et nyt grønt eksporteventyr, vækst og arbejdspladser.
”Med Parisaftalen kan eksporten af dansk energiteknologi til centrale markeder som EU, USA og Kina fordobles fra knap 60 til ca. 120 mia. kr. frem mod 2030. Den mulighed skal vi gribe, og derfor arbejder regeringen aktuelt på en eksportstrategi sammen med industrien og energisektoren, så vi kan gøre Danmark til en grøn eksportsupermagt og vores virksomheder til de foretrukne samarbejdspartnere ude i verden,” siger energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt.
Fakta
• Ikrafttrædelsen af Parisaftalen er kulminationen på et år med overraskende stort politisk momentum. Ifølge Parisaftalen skulle den træde i kraft 30 dage efter, at mindst 55 parter dækkende mindst 55 pct. af de globale udledninger havde tiltrådt aftalen.
• Efter afgørende lande og store udledere som bl.a. USA, Kina, Indien og EU havde tiltrådt aftalen, blev denne tærskel krydset den 5. oktober – og aftalen træder dermed officielt i kraft den 4. november.
• Knap 100 parter ventes at have tiltrådt Parisaftalen før parterne mødes til COP22 i Marrakesh i næste uge.
• Det var et enstemmigt Folketing, der støttede op om dansk ratifikation af Parisaftalen, da lovforslaget blev vedtaget i Folketinget d. 27. oktober.
• Officielt tiltrådte Danmark herefter aftalen ved en begivenhed i New York den 1. november, hvor Danmark deponerede sit ratifikationsinstrument, som det hedder.