Årlige kontroller har vist fejl i ca. hver tredje sag i energispareindsatsen, hvor forbrugere og virksomheder kan få tilskud til f.eks. nye vinduer, isolering og termostater. En ordning som hvert år koster de danske forbrugere op mod 1,5 mia. kr. over energiregningen.
Det har senest ført til, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) greb ind med en midlertidig suspendering af støtte til hulmursisolering foreløbigt frem til juni.
”Regeringen står på forbrugernes side i denne sag, og vi vil ikke acceptere, at der er så omfattende sjusk og fejl i en ordning, der hvert år koster danskerne 1,5 mia. kr. over energiregningen. Derfor har regeringen løbende strammet op. Det er et fælles ansvar mellem energibranchen og myndighederne at få rettet op på situationen. Regeringen giver nu de statslige kontrolinstanser en gedigen saltvandsindsprøjtning med 115 mio. kr. frem mod 2021, så vi kan ansætte op til 20 nye medarbejdere i hele perioden, der skal føre endnu bedre og skarpere tilsyn”, energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Her strammer regeringen kontrollen
Kontrollen med energispareindsatsen skærpes på fire områder:
- Tilsyn med om der er overensstemmelse mellem indberettede energibesparelser og de faktiske energibesparelser.
- Tilsyn med omkostninger, herunder om beløbene i de regnskaber, der opgør omkostningerne forbundet med at udføre energibesparelserne, er korrekte.
- Tilsyn med omkostningseffektivitet, herunder analyser af de selskaber, som bruger flest penge på at lave energibesparelser.
- Tilsyn med markedsmæssighed, herunder om aftaler under indsatsen er indgået på markedsmæssige vilkår.
Der afsættes i alt ca. 115 mio. kr. fra 2017-2021 fordelt på 20 mio. kr. til tilsyn i 2017, som optrappes til i alt ca. 30 mio. kr. i hvert af årene 2018-2021.
Regeringen lægger op til, at tilsynsopgaverne deles mellem Energistyrelsen og Energitilsynet. Udgifterne til kontrolindsatsen skal finansieres inden for energispareaftalens økonomiske rammer.
Fakta om energispareindsatsen
- Siden 2006 har energiselskaberne haft årlige energisparemål. Målet er en del af en frivillig aftale mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaber inden for el, fjernvarme, olie og naturgas.
- Energisparemålet er gradvist steget gennem årene frem til 2015. Den seneste energispareaftale er fra 2016, hvor selskaberne har forpligtiget sig til at spare 10,1 PJ, hvilket svarer til det årlige energiforbrug i ca. 110.000 gennemsnitlige danske parcelhuse.
- Udgifterne til energispareindsatsen betaler forbrugerne over energiregningen. Der er et politisk fastsat et loft for udgifterne på 1,5 mia. kr. årligt.
- Hvert år gennemføres der over 100.000 enkelte sager, som får støtte fra energispareindsatsen. Det kan f.eks. være udskiftninger af vinduer, isolering af hulmur og varmerør og skift af radiatorventiler.
- Der vil i perioden 2017-2021 blive brugt i alt ca. 144 mio. kr. på myndighedskontrol med energispareindsatsen, hvoraf ca. 115 mio. kr. er en styrkelse af den eksisterende indsats.
- Energistyrelsen har d. 7. april sendt en bekendtgørelse i høring som giver myndighederne bemyndigelse til at føre et styrket tilsyn med energispareindsatsen. Der er frist for høringssvar d. 5. maj, og det forventes, at bekendtgørelsen kan træde i kraft i slutningen af maj 2017, hvorefter Energistyrelsen og Energitilsynet kan begynde arbejdet med et styrket tilsyn.
Kontakt
Rasmus Bjørn
41729077
rasbj@efkm.dk