Ekstra fart på bredbånd til alle danskere

Publiceret 13-12-2017

Regeringen og Dansk Folkeparti uddeler 100 mio. kroner til hurtigt bredbånd i de områder af landet, hvor man halter efter den digitale udvikling. 80 pct. af puljen går til landzonerne. Regeringens vision om hurtigt bredbånd til alle danskere rykker dermed tættere på.

Regeringen har en vision om hurtigt bredbånd til alle danskere. Den vision rykkere nu tættere på, efter uddelingen af bredbåndspuljen for 2017. Fordelingen af de 100 mio. kr. til bredbånd fordeler sig på 40 projekter, hvor 80 pct. ligger i landzoner og ti pct. i henholdsvis byzoner og sommerhusområder.

”Med godt 100 mio. kr. i bredbåndspuljen i 2017 får omkring 4.000 adresser rundt om i landet nu bedre bredbåndsdækning – og dermed bedre mulighed for at deltage i den digitale udvikling. Det er rigtig positivt og understreger regeringens bestræbelser på at få hurtigt internet til alle danskere,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Oprindeligt var der sat 40 mio. kroner af til bredbåndspuljen i år, men det beløb mere end fordoblede regeringen og Dansk Folkeparti i november op til 100 mio. kroner for at få ekstra gang i hjulene. De ekstra penge medfører, at i alt 40 lokale projekter fordelt på 25 kommuner rundt om i landet får penge fra bredbåndspuljen i år.

Vi ved alle sammen, hvor frustrerende det er, når man ikke kan komme på nettet. Det gør det svært at leve et normalt familieliv, hvor børnene kan spille onlinespil med vennerne og aflevere opgaver til skolen og gymnasiet. Det er helt afgørende for at få en familie til at hænge sammen eller drive en moderne virksomhed, at der er stabilt og hurtigt internet. Derfor er vi glade for at det lykkes os at mere end fordoble pengene i bredbåndspuljen i år, så julen kommer tidligt til folk med ondt i internettet i hele landet,” siger teleordfører Jan Callesen fra Dansk Folkeparti.

 

Kontakt:

Pressechef Jesper Caruso, jesca@efkm.dk / 41 72 91 84

Teleordfører Jan Callesen, Dansk Folkeparti / 61 62 45 23

  • Klima for skoleelever

  • Brexit

  • Klima- og luftudspil

  • Energiaftale 2020-2024

  • Eksportstrategi

  • Forsyningsstrategi