Bred opbakning til nyt lovgrundlag for gode grunddata om ejendomme og adresser

Publiceret 20-01-2017

Folketinget har torsdag den 19. januar vedtaget to love, som sikrer det lovmæssige fundament for, at bedre data om ejendomme og adresser fra sommeren 2018 kan hjælpe f.eks. politi og beredskab, effektivisere sagsbehandlingen i kommunerne og understøtte privat forretningsudvikling mv.

Det lovgivningsmæssige fundament er nu på plads, så borgere, virksomheder og myndigheder fra næste sommer vil kunne hente endnu bedre, mere sammenhængende og ensartede oplysninger om adresser og ejendomme. Den nye lovgivning indføres som et led i Grunddataprogrammet, som bl.a. sikrer, at forskellige oplysninger om ejendomme og adresser – såkaldte grunddata - kan kombineres på tværs af myndigheders registre.

Bedre grunddata sikrer, at det er nemmere at finde frem til den rigtige adresse på kort tid, og vil gøre det mere enkelt for myndigheder at levere god service til borgerne på en effektiv måde. Disse data er allerede i dag frit til rådighed, men med lovene er et fremtidssikret grundlag nu på plads.

”Gode grunddata om ejendomme og adresser hjælper både offentlige og private med hurtigt og enkelt at få adgang til de oplysninger, vi har brug for i mange sammenhænge. Beredskab kan hurtigere finde frem til den præcise adresse og dermed yde hurtig hjælp i situationer, hvor få minutter kan betyde en afgørende forskel,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

”Myndigheder kan opnå effektiviseringsgevinster, fordi de samme oplysninger fremover bliver lettere tilgængelige for alle. Og for virksomhederne kan de frie grunddata indgå i nye initiativer og løsninger til glæde og gavn for vækst og innovation i samfundet. Med Folketingets vedtagelse af de to love i dag har vi nu det lovgivningsmæssige fundament på plads, så vi kan være klar med endnu bedre grunddata i sommeren 2018,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Ejendomsdataprogrammet
Ejendomsdataprogrammet under Grunddataprogrammet sikrer bedre sammenhæng mellem de offentlige registres oplysninger om ejendomme, bygninger, disses ejere mv. uanset, hvilken myndighed der har ansvaret for oplysningerne. Myndighederne vil fremover trække på de samme oplysninger, og det kan give borgerne en bedre og mere effektiv sagsbehandling fra kommunerne. Samtidig vil ejendomsdataprogrammet betyde, at myndigheder og finansielle institutter anvender de samme grundlæggende oplysninger i f.eks. belåningssituationer, byggesagsbehandling mv.

Adresseprogrammet
Adresseprogrammet øger kvaliteten af adresserne og etablerer Danmarks Adresseregister, hvor virksomheder, myndigheder mv. frit kan hente kvalitetssikrede og opdaterede adresseoplysninger. De nye adresseoplysninger vil gøre det nemmere at finde vej og vil f.eks. hjælpe politi og beredskab med hurtigere udrykning til glæde for borgerne.

Samtidig vil mere præcise og dækkende adresser give et potentiale for vækst og innovation hos de private virksomheder, f.eks. i form af bedre logistik og navigationssystemer. Der vil også være et besparelsespotentiale for virksomhederne, da virksomhederne fremover ikke skal etablere og vedligeholde egne adresseoplysninger, men kan trække direkte på adresserne i Danmarks adresseregister. 

De nye ejendomsdata og adressedata bliver tilgængelige på Datafordeleren medio 2018. Her vil offentlige og private virksomheder få en samlet adgang til at hente grunddata.

 

Faktaboks

  • Loven om registrering af ejendomsoplysninger træder i kraft medio 2018, når de nye statslige grunddataregistre er på plads. Loven omfatter ændret lovgivning under fire ministerier (Erhvervs- og Vækstministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet).
  • De første dele af Adresseloven træder i kraft fra 1. juli 2017 af hensyn til arbejdet med kvalitetssikring og forbedring af data. De sidste dele af loven træder i kraft medio 2018, når de nye adresseregistre er tilgængelige på Datafordeleren.

 

Kontaktinfo

Kontorchef Brian Arreborg Hansen, 40 57 83 93, braha@sdfe.dk

  • Klima for skoleelever

  • Brexit

  • Klima- og luftudspil

  • Energiaftale 2020-2024

  • Eksportstrategi

  • Forsyningsstrategi