Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier er for nyligt nået til enighed om første del af klimahandlingsplanen. Planen består af seks spor. Ud over energiøer med havvind skal Danmark investere massivt i fremtidens grønne teknologier, øge energieffektiviseringer, sikre grøn varme til danskerne, omstille industrien og skabe en helt grøn affaldssektor. Planen skal både gavne klimaet og skabe fremtidens arbejdspladser.
”Første del af klimahandlingsplanen har bl.a. fokus på energi, industri og bygninger - men indfrielsen af 70 % målet kræver store forandringer i hele samfundet. Også på områder, der er helt tæt på den enkelte danskers hverdag. Med borgertinget ønsker vi derfor at styrke vores demokrati og sikre en langt stærkere inddragelse af borgerne i de dilemmaer, der knytter sig til klimapolitikken,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
De 99 medlemmer af borgertinget skal diskutere borgernære dilemmaer og spørgsmål, som klimakrisen stiller det danske samfund overfor. Rammen for den første samling vil være de guidende principper i klimaloven, og de spor som klimahandlingsplanen har lagt ud for den grønne omstilling. Disse indebærer, at klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til sunde offentlige finanser, omkostningseffektivitet, beskæftigelse, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft.
Forud for diskussionerne indkaldes relevante eksperter, som kan klæde medlemmerne fagligt på. Efterfølgende skal borgertinget fremlægge sine konklusioner og anbefalinger for klima-, energi- og forsyningsministeren samt Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
Medlemmer skal afspejle befolkningen
De 99 medlemmer af borgertinget vælges ud fra kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst. Det bliver Danmarks Statistik, der foretager udvælgelsen, som skal sikre tilnærmelsesvis repræsentativitet mellem borgertingets medlemmer og befolkningen som helhed.
”Det er en afgørende pointe, at borgertinget består af helt almindelige danskere. Med borgertinget ønsker vi nemlig at mindske afstanden mellem politikere og borgere. Vi ved fra andre lande, fx fra Irland, at et borgerting netop kan styrke den folkelige inddragelse og dialogen mellem politikere og borgere", siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
De endelige datoer for borgertingets samlinger er endnu ikke fastlagte grundet COVID-19 situationen. Udviklingen følges løbende, og mulighederne for at forsamles vurderes på baggrund af relevante myndighedsanbefalinger.
Du kan læse mere om borgertinget her (link)
Kontakt
Pressemedarbejder Mads Melcke / Mobil: 30 17 30 19 / E-mail: mamel@kefm.dk