Energiunionen

Energipolitik er et af de centrale arbejdsområder i EU-samarbejdet. Det er et område, der pådrager sig mere og mere politisk opmærksomhed. Dansk energipolitik koordineres også tæt med det øvrige EU.

EU’s energipolitik er i løbet af de senere år blevet styrket. Der er kommet fokus på behovet for at bekæmpe klimaforandringer ved at nedbringe udledningen af drivhusgasser og satse på vedvarende energikilder frem for fossile brændstoffer. Samtidig er der sat blus på arbejdet med at sikre et integreret europæisk energimarked til gavn for virksomheder og forbrugere samt en højere grad af forsyningssikkerhed. 

Energiunionen

Energipolitik er et af de centrale arbejdsområder i EU-samarbejdet. Det er et område, der pådrager sig mere og mere politisk opmærksomhed. Dansk energipolitik koordineres også tæt med det øvrige EU.

EU’s energipolitik er i løbet af de senere år blevet styrket. Der er kommet fokus på behovet for at bekæmpe klimaforandringer ved at nedbringe udledningen af drivhusgasser og satse på vedvarende energikilder frem for fossile brændstoffer. Samtidig er der sat blus på arbejdet med at sikre et integreret europæisk energimarked til gavn for virksomheder og forbrugere samt en højere grad af forsyningssikkerhed.

Energiunionens fem dimensioner

Energiunionsstrategien, der blev lanceret af EU-Kommissionen i februar 2015, udgør rammen for de mest centrale initiativer vedrørende europæisk klima- og energipolitik i perioden 2015-2019. Energiunionen er bygget op omkring fem dimensioner:

  1. Forsyningssikkerhed: Strategien fokuserer bl.a. på implementering af EU’s Forsyningssikkerhedsstrategi, diversificering af energiforsyningen og styrket koordinering af den eksterne energipolitik.
  2. Indre energimarked: Strategien fokuserer bl.a. på udbygning af energiinfrastrukturen, nyt el-markedsdesign og øget regionalt energisamarbejde.
  3. Energieffektivitet: Strategien fokuserer særligt på revisioner af energieffektivitetsdirektivet, ecodesign-direktivet, energimærkningsdirektivet og bygningsdirektivet.
     
  4. Reduktion af drivhusgasudledninger: Strategien fokuserer bl.a. på reform af EU’s kvotehandelssystem, forslag vedrørende udledninger fra ikke-kvotesektoren, herunder implementering af EU’s 2030-mål for CO2-udledninger og vedvarende energi.
  5. Forskning: Strategien vil bl.a. indeholde en ny fokuseret strategi for forskning og innovation.

Du kan læse mere om Energiunionen på Kommissionens hjemmeside

Forvaltning af energiunionen – nationale energi- og klimaplaner

Der blev i 2018 opnået enighed om EU’s forordning om et forvaltningssystem for Energiunionen (governance-forordningen). Et af de centrale elementer i forvaltningssystemet er, at medlemsstaterne skal udarbejde nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030. Medlemsstaterne skal i planerne redegøre for den nuværende og fremtidige udvikling inden for Energiunionens 5 dimensioner.

De nationale energi- og klimaplaner skal give Kommissionen et samlet overblik over, om EU er på rette vej i forhold til EU’s 2030-målsætninger. Planerne gør det også muligt for EU-Kommissionen at agere, hvis de vurderer, at der er udfordringer i forhold til at nå de fælles målsætninger for bl.a. drivhusgasreduktioner, vedvarende energi og energieffektivitet. Samtidig skal planerne skabe transparens og mobilisering af investeringer i den grønne omstilling på tværs af EU’s medlemsstater.

Alle EU’s medlemslande indsendte sidste år udkast til nationale energi- og klimaplaner (du kan læse mere om planerne og finde Danmarks udkast her).

Medlemsstaterne skulle senest den 31. december 2019 indsende en endelig national energi- og klimaplan til Kommissionen. Danmark afleverede sin plan d. 20. december, og den kan læses her:

Forvaltning af energiunionen – langsigtede strategier

I medfør af EU’s forordning om et forvaltningssystem for Energiunionen (governance-forordningen) skal medlemsstaterne også indsende en langsigtet strategi, der beskriver medlemsstaternes mål frem til 2050.

De langsigtede strategier og mål skal give Kommissionen et samlet overblik over medlemsstaternes mål frem til 2050.

Medlemsstaterne skulle senest den 1. januar 2020 indsende en langsigtet strategi til Kommissionen.

Danmarks foreløbige langsigtede strategi indsendt til Kommissionen kan findes nedenfor.

Danmarks langsigtede strategi

Strategien ventes opdateret i løbet af 2020 på baggrund af regeringsbeslutninger på klima- og energiområdet.

Den langsigtede strategi er udarbejdet på engelsk.