Strøm og energi

Hvad er strøm?

Strøm er det samme som elektrisk energi, el eller elektricitet. Disse ord betyder alle det samme. Vi bruger allerede elektrisk energi hele tiden. Til mobilen, til ventilation på badeværelset efter badet, til brødristeren, køleskabet, computeren, osv. Som udgangspunkt kan man ikke se elektrisk energi, men vi er omgivet af det hele tiden. Der er dog nogle få undtagelser, hvor man kan se det - fx når du ser et lyn på himlen. Et lynnedslag er et eksempel på elektrisk energi (kaldet statisk elektricitet), der er synlig. Men når der løber elektricitet gennem en ledning, så kan vi ikke se det.

Elektriciteten dannes af en masse bittesmå elektroner, der bevæger sig inde i ledningen. Forestil dig, at elektronerne er små sandkorn, som ligger inde i et rør. Når sandkornene bevæger sig fra den ene ende af røret til den anden, så dannes der elektricitet. Når du fx sætter en bærbar computer til opladning, så sker der følgende: Opladeren sættes i computeren, og stikket i stikkontakten. Nu er der adgang til strøm. Elektronerne bevæger sig gennem ledningen hen til computeren og tilbage igen ad samme vej. Det er denne bevægelse af elektronerne, der skaber strømmen.

Der findes to forskellige typer elektricitet. Det skyldes, at elektroner bevæger sig forskelligt. Den elektricitet, der er i et batteri, kaldes for jævnstrøm. Her bevæger elektronerne sig i samme retning - altså samme vej hele tiden. Den strøm, der er i stikkontakten, kaldes for vekselstrøm, og her veksler elektroner mellem at løbe den ene og den anden vej.

Teksterne er fra undervisnings-materialet "Idévejen - Grøn omstilling", der er udviklet af Fonden for Entreprenørskab i forbindelse med Projekt Edison 2018.

Du kan finde materialet her

Strøm i Danmark

Vi er i Danmark meget heldige med at have nem adgang til elektricitet. Vi tænker måske slet ikke over, at det ikke er tilfældet i hele verden, men i mange lande er elektricitet en mangelvare. Enten har husene slet ikke adgang til strøm, eller også kan strømmen være meget ustabil og ofte helt forsvinde. Livet uden elektricitet er på mange måder anderledes end vores.

Man kan fx være nødt til at benytte brænde for at kunne lave mad. Og folks arbejdstid og søvnrytme styres af, hvor længe solen er på himlen, for når solen går ned, bliver alt mørkt omkring dem. Og der er ikke mange ting, man kan foretage sig med en lille petroleumslampe, som den eneste lyskilde.

Men i Danmark, er det let for os at frembringe lys døgnet rundt. Et enkelt tryk på en stikkontakt og vores pære i lampen lyser. På samme måde kan vi få andre elektriske apparater til at virke ved at sætte et stik i en kontakt og tænde. Fx støvsugeren, opvaskemaskinen, brødristeren, tv’et og mange andre ting. Men hvordan hænger det egentlig sammen? Hvordan kan det lade sig gøre, at der hele tiden kan komme elektricitet rundt i hele landet og ud til alle huse, butikker, fabrikker, skoler og gadelamper? 

Grunden til, at vi kan tænde på en kontakt, og at apparaterne derved gennemløbes af strøm, er, at kontakten er forbundet med lange ledninger, som når hen til et elværk. Den energi, vi får leveret gennem det elektriske ledningsnet, kaldes el-energi.

Umiddelbart vil mange tænke, at Danmark er selvforsynende med el og altid har strøm nok til at dække vores behov. Men det er faktisk ikke tilfældet. I Danmark har vi et samarbejde med Norge, Sverige og Tyskland, hvor vi sælger og køber el fra hinanden. Sjælland er koblet op med el-ledninger til Sverige og Tyskland. Og Jylland og Fyn er koblet sammen med både Sverige, Norge og Tyskland. Det vil sige, at vi har et kæmpe net af kabler og ledninger, hvor vi kan sende strøm frem og tilbage. Ledningerne til Tyskland går gennem luften, mens vi er forbundet til Sverige og Norge gennem store sø-kabler, der ligger under havet.

På den måde kan vi købe elektricitet af disse lande, men vi kan også sælge til dem, hvis vi har dage med overskud. Det kan fx være dage, hvor de mere end 5000 vindmøller i Danmark har produceret mere elektricitet, end vi kan bruge her og nu. Det er nemlig sådan, at man desværre ikke kan gemme den energi, der kommer fra vindmøllerne. Den skal bruges med det samme, ellers går energien til spilde.

Derfor er det smart, at vi kan sælge energien videre til andre lande. Der kan også være tidspunkter, hvor det fx er vindstille, og vi ikke kan producere elektricitet nok til at dække vores eget forbrug. Her er det også vigtigt, at vi kan købe ekstra strøm fra vores nabolande.

På Energinets hjemmeside kan man hele tiden følge med i, hvor meget strøm vi producerer i Danmark lige nu. Man kan også se, hvor meget vi sælger og køber, og hvilke energikilder strømmen kommer fra.

Energinets hjemmeside

Den strøm, der kommer direkte fra elværket, er meget kraftig. Man siger, at spændingen er høj. Strømmen sendes faktisk ud med en spænding på mellem 132.000 og 400.000 volt. Det er vanvittigt meget i forhold til, at den strøm, der løber ind i vores huse, kun må være på 230-400 volt. Grunden til, at man sender strømmen ud med så høj spænding, er for at miste så lidt energi som muligt, inden den når ud til forbrugerne.

Undervejs fra elværket kommer strømmen forbi transformatorstationer. Her fordeles strømmen ud i mange kabler, og spændingen bliver dermed automatisk skruet ned, så det kommer til at passe med de 230-400 volt, som kommer ud af vores stikkontakter, og som vores elapparater benytter her Danmark.

Spændingen i stikkontakterne er ikke den samme over hele verden. I USA er den spænding, der kommer ud til forbrugerne, kun på 110 volt. Måske har du selv oplevet, at I måtte bruge en transformer i stikkontakterne, hvis du har været ude at rejse? Derfor kan man heller ikke købe et fjernsyn fra fx USA og sætte det direkte i en stikkontakt i Danmark. Fjernsynet vil simpelthen eksplodere, da det kun er bygget til en spænding på 110 volt, og spændingen i Danmark jo er min. 230 volt.

I Danmark har vi et kæmpe netværk af el-ledninger, som er med til at sikre, at det er muligt at få elektricitet helt ud i de yderste kroge af landet. Dette er langt fra tilfældet i alle lande. Der er faktisk flere kilometer el-ledninger, end der er veje i Danmark. Der er tilsammen over 164.000 km el-ledninger, hvis man lægger dem alle i forlængelse af hinanden (både dem i jorden, i luften og under havet). Regner man vejnettets samlede længde ud, giver det over 74.000 km - en del mindre end el-ledningernes længde.

Meget af den strøm vi producerer i Danmark er grøn - det vil sige, at den kommer fra vedvarende energikilder (fx sol og vind). I 2017 kom 43,4% af vores samlede strømforbrug fra vindmøller, som er en grøn energikilde. Vi kan dog ikke se, hvilken type strøm det er, vi får ud af kontakten. Om strømmen er produceret på et atomkraftværk i Sverige, et kulkraftværk i Tyskland, eller om den kommer fra et solcelleanlæg i Danmark. Det vil sige, at vi ikke kan vide, om den strøm, vi benytter i vores hjem, kommer fra vedvarende energikilder, der er CO2-neutrale (fx vind, sol, vand) - eller om den kommer fra fossile brændsler som fx kul, og således er med til at udlede store mængder CO2 i vores atmosfære. Men vi ved, at størstedelen af vores samlede elektricitet i Danmark kommer fra vedvarende energikilder, og det er et stort skridt i den rigtige retning.

Du kan læse mere om, hvilke energikilder vores strøm kommer fra her

Til forskel fra mange andre lande har vi her i Danmark et meget stabilt energinet. De få strømafbrydelser,vi alligevel oplever i Danmark, skyldes tekniske uheld eller voldsomt uvejr. Og hvis det skulle ske, er det ofte meget kortvarige afbrydelser af strømmen. Det kan dog se helt anderledes ud i andre lande. Særligt i u lande kan man risikere, at der er flere timer hver dag, hvor man må undvære strøm. Det kan fx skyldes overbelastning af elnettet, hvis den generator, der bruges til at producere strøm med, ikke er stor nok til at lave strøm til så mange mennesker, som den skal.

Energiforbrug i hjemmet

En gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn bruger i gennemsnit omkring 5000 kWh om året. Selve benævnelsen kWh betyder kilowatt hour, det er altså den ‘enhed’, som vi måler vores strømforbrug i. En husstands forbrug af energi afhænger af flere forskellige ting. Jo flere personer der bor i huset, og jo større hus man har (i kvadratmeter), desto større forbrug.

Det afhænger selvfølgelig også af, hvor mange elektriske apparater man har i sit hjem - og om de står tændt, står på stand by eller er fuldstændigt slukkede. Når strømmen kommer hen til dit hus, og du skal bruge den, løber den først gennem en elmåler. Måleren viser, hvor stort et elforbrug jeres familie har i huset. Det er også elmåleren, der bliver aflæst af jeres el-selskab, så I kan betale for jeres forbrug.

Prisen for en kWh svinger fra dag til dag og time til time og afhænger helt af, hvordan udbud og efterspørgsel er på strømmen. Priserne skifter meget, da vores produktion af strøm i Danmark er afhængig af ændringer i naturen. Det er den fordi, vi har meget fokus på at få strøm fra vedvarende energiformer som fx vindenergi og solenergi.

For os i Danmark har det blandt andet en betydning, hvor meget det blæser - jo mere blæst, des mere energi kan vores vindmøller producere. Prisen skifter også i løbet af årstiderne - strømmen er dyrest om vinteren, da vi der bruger mest strøm. Det skyldes bl.a., at vi har mere lys tændt på grund af mørket og generelt bruger mere energi pga. det kolde vejr. Prisen på strøm bliver fastlagt på Nord Pool Spot, som er den nordiske el-børs, hvor der handles med strøm. Det foregår lidt på samme måde, som du måske har hørt om, at man handler med aktier og obligationer. Jo flere der vil købe en vare (her strøm), jo dyrere bliver den - og hvis færre vil købe, falder prisen igen. Børsen fungerer lidt som en markedsplads, men den er meget organiseret og skal sikre ordentlige vilkår. Der findes el-børser overalt i verden.

En cirka-pris er omkring 2,25 kr. for en kWh, men der er forskel på, hvilket el-selskab man benytter - og der findes rigtigt mange el-selskaber. Det, man betaler for, er både selve strømmen man bruger, men også for transporten og leveringen af strømmen gennem elnettet. Derudover skal man betale afgifter og moms til staten. Hvis man gerne vil spare på elregningen, så er prisen på strøm billigst om natten. Det skyldes, at der ikke er særlig stor efterspørgsel på strøm på det tidspunkt. Det ville derfor være smart, hvis det blev nemmere fx at vaske tøj om natten - hvor der er meget og billig strøm. Dette ville også være godt for klimaet, da man så lettere ville kunne udnytte den energi, fx vindmøllerne producerer i løbet af natten.

Én kWh strøm udleder ca. 200 gram CO2 til atmosfæren. Her er et par eksempler på, hvad man kan få for 1 kWh:

  • Du kan lave aftensmad til en familie på 4
  • Du kan bruge strygejernet i 22 min.
  • Du kan sætte en maskine med vasketøj over 

Man har prøvet at lave beregninger, der viser fordelingen af strømforbruget i en familie med to voksne og to børn.

Det ser i gennemsnit således ud:

Elforbruget i en gennemsnitlig familie

Underholdningsdelen er altså den største post i hjemmet. Under den hører fx tv, spillekonsoller, computere og tablets. 

Vidste du forresten, at en teenager bruger 20% mere energi end de voksne i familien?

På denne hjemmeside kan du undersøge, hvad vi bruger vores energi på i Danmark, og hvor meget CO2 der fx udledes fra vores hjem, fra virksomheder og fra transport. Man kan både se tallene for i år, men det er også muligt at se udviklingen siden 1990 - og endda beregninger, der viser, hvordan man tror, det vil se ud frem til år 2030.

Hvis du er nysgerrig på, hvor meget CO2 der udledes i din kommune, kan du undersøge det her. Her kan du også se, hvor udledningen kommer fra - om det er fra transport, landbrug, husholdninger osv. Og hvilke energikilder, der er blevet brugt i din kommune. Endeligt kan du altid tjekke jeres elmåler derhjemme, hvis du er interesseret i at finde ud af, hvor meget strøm I bruger? Du kan fx måle, hvor mange kWh I bruger på 24 timer.