Klimafinansiering

Danmark finansierer en række initiativer, som hjælper udviklingslande og vækstøkonomier med at omsætte deres klimabi-drag til konkrete projekter.

Klimafinansiering og Parisaftalen

For at nå Parisaftalens langsigtede mål er det en forudsætning, at der mobiliseres ressourcer til at understøtte den grønne omstilling, og med Parisaaftalen blev parterne enige om et langsigtet mål om at vende finansieringsstrømme fra investeringer i fossile brændsler til grønne investeringer. Det sender et klart signal om den globale orientering mod en bæredygtig udvikling og sætter fokus på vigtigheden af også at mobilisere private investeringer for at nå Parisaftalens langsigtede mål.

Derudover bekræftede de industrialiserede lande i forbindelse med vedtagelsen af Parisaftalen deres løfte om at mobilisere 100 mia. USD om året fra 2020 til 2025 til udviklingslandenes klimaindsats fra offentlige og private kilder. Ligeledes enedes parterne om, at der inden 2025 skal vedtages et nyt mål for finansiering til udviklingslandene for perioden efter 2025. Her åbner Parisaftalen op for, at gruppen af donorlande kan udvides, så flere lande kan bidrage til finansieringen.

Danmark og EU hjælper ligeledes udviklingslandene med at omsætte deres klimabidrag til konkrete projekter gennem klimafinansiering og kapacitetsopbygning.

 

Klimafinansiering efter COP24

På COP24 blev parterne enige om, at det globale mål om at vende finansieringsstrømme mod investeringer i grønne løsninger skulle indgå som en del af det globale stocktake. Stocktaket skal hvert femte år tage bestik af, hvor langt vi er med klimaindsatsen globalt set og informere parterne forud for deres indmelding af nye klimabidrag. Det er vigtigt for, at man løbende kan følge og dele erfaringer, i arbejdet med at tiltrække investeringer i de grønne løsninger, og dermed også inspirere parterne til at øge deres klimaindsats.

På COP24 blev parterne desuden enige om klare regler for rapportering af tildelt og kommende klimafinansiering. Det skal skabe større gennemsigtighed om både den klimafinansiering, der er leveret, og den klimafinansiering, som parterne forventer at bidrage med.

Endelig blev parterne ved COP24 enige om, at man i 2020 skal påbegynde drøftelserne om det nye finansieringsmål for perioden efter 2025 med henvisning til udviklingslandenes behov for vished om fremtidige midler.     

 

Klimafinansiering i bi- og multilaterale indsatser

Fra dansk side er der fokus på at assistere de store vækstøkonomier med deres grønne omstilling ved at stille danske erfaringer, ekspertise og teknologi til rådighed.

Danmark har indgået bilaterale samarbejdsaftaler på energi- og klimaområdet med en række af de voksende vækstøkonomier, herunder Kina, Mexico, Vietnam og Indien. Samarbejdsaftalerne fremmer gunstige reguleringer og robuste rammevilkår, som er en væsentlig forudsætning for at tiltrække både privat og offentlig klimafinansiering. Dette arbejde understøttes af multilaterale organisationer som fx The International Energy Agency (IEA) og The International Renewable Energy Agency (IRENA). Endvidere er Danmark engageret i at fremme mere gunstige rammevilkår for klimainvesteringer via tværgående indsatser relateret til bl.a. udfasning af subsidier til fossile brændsler.

 

Klimafinansiering til fonde og initiativer

Danmark yder støtte til ulandenes planlægning, udvikling og gennemførelse af klimaprojekter, som er ambitiøse og koordinerede med nationale klima- og udviklingsplaner. En del af denne støtte ydes gennem klimafonde, som indgår i den bredere, etablerede klimafinansieringsarkitektur omfattende Den Grønne Klimafond (GCF), LDCF (Least Developed Countries Fund) og Klimateknologicentret (CTCN). Der ydes også målrettet støtte til udvalgte fonde og initiativer med et særligt fokusområde. Under denne kategori falder støtte til NAMA-faciliteten, GCPF (Global Climate Partnership Fund) og Sustainable Energy for All (SE4All).

 

Nye og innovative løsninger

En del af den danske støtte fremmer innovative finansieringsinitiativer og instrumenter, som har til formål at overvinde barrierer for private investeringer i klimaprojekter. Energy Savings Insurance (ESI) er et innovativt instrument, som anvender forsikring og garantier til at fremme private investeringer i energieffektivisering i udviklingslande.

Andre innovative tiltag omfatter det offentlig-private partnerskabsinitiativ P4G og Klimainvesteringsfonden samt dens opfølger Verdensmålsfonden, der begge kanaliserer finansiering fra bl.a. en række danske pensionskasser til kommercielle klimaprojekter i udviklingslandene.

 

 

Kontakt:

Team Globale Regler
E: