Arbejdsgruppen Mere sol og vind på land er sammensat af medlemmer med konkret erfaring og viden om udbygning af vedvarende energi på land, og kan bidrage til både at identificere og fjerne barrierer.
Arbejdsgruppen skal arbejde med tre centrale spor for hurtigere udbygning af sol og vind på land:
1) hurtigere processer,
2) sammenspil mellem VE-myndigheder og
3) lokal opbakning.
Nu er der sat navne på medlemmerne, og arbejdet er gået i gang.
Forperson Nana Bule siger:
”Vi har sammensat et hold, der repræsenterer en bred palet af viden, erfaring og kompetencer relateret til vedvarende energi på land. Det glæder mig meget, for det er et område med komplekse udfordringer, der går på tværs af samfundet, og hvor vi også skal huske hensynet til naturen. Nu går arbejdet i gang, og vi skal have fjernet de barrierer, der står i vejen for den grønne omstilling, og sætte turbo på udbygning af sol- og vindenergi på land.”
FAKTA: Her er medlemmerne i NEKST-arbejdsgruppen Mere sol og vind på land
- Forperson: Nana Bule, operating advisor, Goldmand Sachs, Bestyrelsesmedlem Novo Nordisk Fonden, Energinet, Arla mm., formand for DI's Udvalg for Klima og Grøn Omstilling, Formand for regeringens digitaliseringsråd.
- Henrik Andersen, adm. direktør, Vestas
- Jens Rasmussen, CEO Eurowind Energy
- Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef, Better Energy
- Kamilla Thingvad, fhv. direktør Green Power Denmark
- Flemming Juel-Nielsen, direktør, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Lisbeth Errboe Svendsen, afdelingsleder, NIRAS
- Bo Øksnebjerg, CEO, WWF
- Stine Grenaa Jensen, VP, Energinet
- Peder Lundquist, CEO, Danmarks Eksport- og Investeringsfond