Danmark arbejder sig op i internettets superliga

Publiceret 21-01-2016

Hver tiende danske husstand har nu en internetforbindelse i absolut topfart, men energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt ser stadig behov for at give visse dele af Danmark en håndsrækning.

På et år er antallet af lynhurtige internetforbindelser i den tunge klasse femdoblet i Danmark, og både danskerne og tele- og energiselskaberne får ros af regeringen for på den måde at bidrage til at styrke Danmarks konkurrenceevne og være med til at holde på hjem og arbejdspladser i hele landet. »Danmark er ved at rykke op i superligaen i Europa og ligger nu på sjettepladsen. Herfra er udsigten bedre end længere nede, men det er da klart målet, at vi skal op blandt de fem bedste, og alting er da heller ikke løst. Der er stadig dele af Danmark, hvor bredbånds- og mobilforbindelserne ikke fungerer tilfredsstillende,« siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Baggrunden er den nyeste telestatistik, som hans energistyrelse, der har overtaget ansvaret for store dele af IT- og televerdenen i Danmark, kommer med i dag. 220.000 danske hjem – eller godt ti procent – havde ved udgangen af juni 2015 en internetforbindelse ind i huset på mindst 100 megabit i sekundet mod 42.000 et år tidligere.

 

300 millioner kroner i hjælp

»Det er fantastisk, og der er grund til at klappe af ikke mindst tele- og internetsektoren for at have fokus på udviklingen. For det er drevet af, at tele- og energiselskaberne er fremme i skoene, og at forbrugerne presser på for at få hurtige forbindelser. Det sikrer Danmarks vækstplaner, hvor et højt niveau af teleforbindelser er helt afgørende, fordi kravene til hurtige og velfungerende forbindelser er enorme,« siger Lars Christian Lilleholt. Både den nuværende og tidligere regering har som mål, at samtlige danskere – uanset hvor de bor og arbejder – senest i 2020 skal kunne købe en internetforbindelse på mindst 100 megabit i sekundet ind i huset og 30 megabit ud.

»Det er mit og regeringens mål, at vi når dette mål, men vi er dybt afhængige af, at tele- og energiselskaberne fortsætter udrulningen, og at der er lokal opbakning til bedre bredbånds- og mobildækning. Vi sætter 300 millioner kroner af i den vækstpakke, som nu forhandles, så vi kan give en håndsrækning dér, hvor selskaberne ikke når ud, og hvor man ligger langt væk fra hovednettet.

Det er afgørende for landdistrikt- og lokalområderne at få virksomheder dertil, også små og enmandsvirksomheder, ligesom det er afgørende for bosætningen og for at kunne få en uddannelse, hvor man også skal kunne forberede sig hjemme. Hvis mobiltelefoni og internet ikke fungerer, er det ikke nemt at omsætte huse,« siger energi-, forsynings- og klimaministeren.

 

Større dækningskrav ved mobilauktioner

Han fremhæver, at bolig/jobordningen nu også giver mulighed for at bruge fradraget Danmark arbejder sig op i internettets superliga på at etablere internetforbindelse. Desuden vil staten stille dækningskrav, når der i løbet af et års tid skal holdes auktion over ledige mobilfrekvenser.

»Det bliver et helt centralt element i auktionerne. Det er den måde, vi kan påvirke selskaberne på et område med markedsdrevet udvikling, hvilket er vigtigt at holde fast i,« understreger Lars Christian Lilleholt.

Han opfordrer til, at alle holder øje med priser og muligheder for at skifte til andre og bedre leverandører.

»Det er vigtigt med gennemsigtighed i priserne, så man ved, hvad man får, og hvad man skal betale, ligesom man skal holde øje med sin banks renter og gebyrer,« siger han.

1,14 millioner personer havde ved udgangen af juni 2015 internetforbindelse via fastnettet, 677.000 via kabel-TV-nettet og 420.000 via fibernettet. Af de 8,41 millioner mobilabonnementer i Danmark var de 6,35 millioner mobile bredbåndsabonnementer, altså også med data, og den mobile datatrafik er på et år steget med 83 procent til 89.568 terabyte.

Antallet af fastnetabonnementer er på et år faldet med 10,3 procent til 1,58 millioner, antallet af sendte SMS-tekstbeskeder er dalet med 10,5 procent til 3,98 milliarder, mens antallet af sendte MMS-billedbeskedersamtidig er steget med 8,7 procent til 114 millioner.

Bragt i Berlingske d. 21. januar 2016.