Nu skal vi høste af vores klimaviden

Publiceret 27-01-2016

Efter klimaaftalen bør vi skifte den forhastede omstilling hjemme ud med et eksporteventyr.

Af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt

Der er splittelse i det internationale samfund netop nu. Flygtninge- og migrantkrisen med folkevandringer fra syd mod nord, efterdønningerne af det arabiske forår, destabiliseringen i Asien med Nordkorea på krigsstien – nyhedsfladen er oversvømmet af historier om en verden, der ikke formår at løse internationaleudfordringer i fællesskab.
 
Men på i hvert fald ét område er der succes for det internationale samarbejde: På tværs af skel, religioner og konflikter blev hele verden før jul enige om en global klimaaftale.
 
Klimaaftalen omfatter knap 200 lande og dækker godt 95 pct. af de globale udledninger. Til sammenligning dækker den nuværende Kyotoprotokol under 15 pct. af de globale udledninger. 
 
Vi er gået fra handling fra de få til handling fra alle. Aftalen er startskuddet til global grøn omstilling, ikke endemålet. Aftalen kan blive et vendepunkt for klimaet og starten på et eksporteventyr for dansk erhvervsliv med massevis af nye danske arbejdspladser.
 
Eksport skal redde klimaet 
Danmarks succes i den globale grønne omstilling skal måles på vores evne til at skabe eksport, vækst og danske arbejdspladser, samtidig med at vi sikrer en global klimaeffekt ved at samarbejde med de store vækstøkonomier og CO2-udledere i stedet for at lave en dyr og forhastet omstilling hjemme, der hverken gavner klimaet eller vores konkurrenceevne.
 
Danmark er europamester i eksport af energiteknologi som det land i EU, hvor eksporten af energiteknologi udgør den største andel af den samlede vareeksport. I 2014 eksporterede danske virksomheder energiteknologi for knap 75 mia. kr. Ifølge Dansk Industri (DI) kan eksporten af dansk energiteknologi til markeder som EU, USA, Mexico og Kina øges med 60 mia. kr. mere frem mod 2030, i takt med at klimaaftalen implementeres.
 
Både DI og Dansk Energi har opfordret til, at der laves en eksportstrategi som ramme for arbejdet efter COP 21. Det er jeg positiv overfor.
 
Set fra min stol bør en sådan strategi især fokusere på, hvordan vi bedre kan samtænke offentlige og private indsatser på området, og hvordan vi kan få endnu mere eksporteffekt ud af eksisterende instrumenter og tiltag. Det betyder for det første, at vi fortsat skal byde os til i de store vækstøkonomier.
 
I dag samarbejder danske embedsmænd med ekspertise på klima- og energiområdet med energimyndighederne i vækstøkonomier som Kina, Mexico, Sydafrika, Vietnam, Indonesien og Tyrkiet.
 
Danmark påvirker derved potentielt op til to mia. energiforbrugere, som står for en tredjedel af verdens CO2-udledning. Det åbner samtidig eksportmarkeder for dansk erhvervsliv, hvilket vi skal blive endnu bedre til at udnytte.
 
Derfor rejser jeg i slutningen af januar til Kina for at intensivere samarbejdet med regeringen og hjælpe til med at åbne døre for danske virksomheder. Og i løbet af foråret rejser jeg til USA som opfølgning på COP 21.
 
Sats på energiforskning
For det andet skal vi fastholde vores position som et teknologisk pionerland, så vores virksomheder kan levere de løsninger, som andre lande nu skal bruge i deres grønne omstilling.
 
Derfor har regeringen fået Danmark med i “Mission Innovation”, som er en massiv international satsning på energiforskning anført af præsident Barack Obama og Microsoft-milliardæren Bill Gates.
 
Konkret har regeringen forpligtet sig til at styrke det energiteknologiske demonstrations- og udviklingsprogram EUDP over en femårig periode.
 
Deltagelsen i “Mission Innovation” vil give danske virksomheder adgang til en kæmpe pengetank med milliarder af dollar fra nogle af verdens mest prominente investorer.
 
Endelig skal vi gøre den globale grønne omstilling langt mere markedsdrevet. Offentlige midler kan og skal ikke gøre det alene. Potentialet i de private pengetanke er enormt. Goldman Sachs alene vil investere 1000 mia. kr. i grøn energi frem mod 2025.
 
Desværre risikerer dårlige rammevilkår, svage finansielle markeder og manglende kendskab til mulighederne at føre til, at de mange milliarder ikke kommer i spil. Der skal fjernes barrierer og skabes klare rammevilkår, så investorerne tør åbne checkhæftet.
 
Vi ser ind i en fremtid, hvor flere og flere vil være bæredygtige og velstående på samme tid. Og hvor lille Danmark for alvor kan få afkast af vores store investeringer i at udvikle de løsninger, som hele verden nu skal i gang med at bruge.

 

Bragt i Børsen d. 27. januar 2016