Parisaftalen er en historisk aftale og et vendepunkt for den globale klimaindsats. Parisaftalen er den første juridisk bindende klimaaftale, der forpligter alle verdens lande til løbende at indmelde reduktionsindsatser. 189 lande har allerede indmeldt reduktionsbidrag, der dækker mere end 96 pct. af de globale drivhusgasudledninger. Til sammenligning dækker Kyotoprotokollen mindre end 15 pct. Vi går fra handling fra de få til handling fra alle.
Hvorfor rejser ministeren til COP22 i Marrakesh?
COP22 i Marrakesh er første COP efter vedtagelsen af Parisaftalen. 175 parter underskrev aftalen i New York den 22. april. Og nu har mere end 80 parter, der dækker ca. 60 pct. af de globale udledninger ratificeret aftalen. Derfor træder Parisaftalen i kraft i Marrakesh. Ministerens deltagelse i COP22 understreger regeringens fulde opbakning til Parisaftalen.
Hvad kan et lille land som Danmark gøre i de store FN-forhandlinger?
Med Parisaftalen har verdens lande sat et langsigtet mål om at holde at holde temperaturstigningerne et godt stykke under 2 grader og arbejde for at begrænse dem til 1,5 grad. Parisaftalen er derfor for alvor startskuddet til den globale grønne omstilling, og sidste år kom halvdelen af verdens nye elektricitetskapacitet for første gang nogensinde fra vedvarende energi. Omstillingen til vedvarende energi tager fart: Verden kommer til at opstille 2½ nye vindmøller i timen i de kommende fem år, og der skal investeres over 13.500 mia. USD frem mod 2030 for at opfylde Parisaftalens målsætninger. Det svarer til et gennemsnitligt årligt markedspotentiale på ca. 900 mia. USD.
Og her er der behov for velafprøvede grønne løsninger, og dem har vi mange af i Danmark. Danmark er nemlig verdensmester i bæredygtig energi, fordi vi kan balancere en høj andel af vedvarende energi med forsyningssikkerhed og sikker adgang til energi. Det har World Energy Council netop vurderet. Og vi er også verdensmestre i at producere el fra vindmøller. F.eks. har vi dækket 42 pct. af elforbruget med strøm fra vindmøller. Og de løsninger er hele verden interesseret i at kopiere. Det er også derfor, at Danmark har syv bilaterale energisamarbejdslande med nogle af verdens største vækstøkonomier: Kina, Vietnam, Sydafrika, Mexico, Indonesien, Tyrkiet og Ukraine. Og et nyt energisamarbejde ventes igangsat med Etiopien næste år. De bilaterale energisamarbejder har fokus på at udbrede danske styrkepositioner inden for energiplanlægning, vedvarende energi, energieffektivitet, fjernvarme og kraftværksfleksibilitet.
Hvad gør regeringen for at hjælpe danske virksomheder?
Ministeren vil benytte COP22 til at sætte fokus på eksportdimensionen. Kombinationen af Parisaftalen og regeringsinitiativer som de bilaterale energisamarbejder åbner fantastiske muligheder for at øge eksporten af dansk energiteknologi. Dansk Industri har vurderet, at eksporten af dansk energiteknologi til centrale markeder som EU, USA og Kina kan fordobles fra knap 60 til ca. 115-125 mia. kr. frem mod 2030. Også Vindmølleindustrien er positiv. Her forventer man et eksportboom og mange nye danske arbejdspladser i de kommende år. En ny analyse af vindmølleindustriens leverandørvirksomheder viser, at næsten 3 ud af 4 leverandører forventer, at deres omsætning vil stige i løbet af de kommende 12 måneder. Og over halvdelen forventer, at beskæftigelsen vil stige med mellem 5 og 30 pct. de kommende 12 måneder.
Regeringen vil fra næste år etablere en Eksportordning, som vil have fokus på danske virksomheders centrale markeder på klima- og energiområdet som USA, Storbritannien og Tyskland. Den skal være med til at sikre, at det danske erhvervsliv stilles endnu stærkere i den globale konkurrence om at erobre markedsandele til gavn for eksport, vækst og danske arbejdspladser.
Hvad skal der ske i selve forhandlingerne på COP22?
Udover at fejre Parisaftalens ikrafttrædelse, så skal vi også i arbejdstøjet. Der vil især være opmærksomhed på tre områder:
For det første vil spørgsmålet om penge – eller klimafinansiering – til ulandenes omstilling igen blive centralt. Der vil være fokus på den plan - det såkaldte ’Roadmap’ - som ilandene har fremlagt. Planen viser, at vi er godt på vej til at nå målet om fra 2020 årligt at mobilisere 100 mia. USD til ulandenes omstilling. Med de nuværende bidrag fra ilandene vil man i 2020 nå ca. 67 mia. USD i offentlig finansiering alene, og med konservative fremskrivninger for privat finansiering vil man samlet nå ca. 93 mia. USD i 2020.
Men der er behov for mere klimafinansiering. Klimafinansiering er også et område, hvor mange vil kigge til Danmark efter innovative løsninger og ideer. Vi har nemlig mange erfaringer med at mobilisere private klimainvesteringer. Den danske Klimainvesteringsfond (KIF) et godt eksempel på, hvordan en begrænset mængde offentlige midler kan bruges til at mobilisere privat klimafinansiering. I Marrakesh vil ministeren derfor have fokus på at dele de danske erfaringer.
For det andet bliver forhandlingerne om Parisaftalens såkaldte ’ambitionsmekanisme’, særligt vigtige. Parisaftalen er en historisk aftale, men den er ikke tilstrækkelig for at holde de globale temperaturstigninger under 2 grader. Ambitionsmekanismen skal sikre, at den globale reduktionsindsats øges og bliver derfor essentiel for at opfylde 2-gradersmålsætningen i Parisaftalen. I Marrakesh skal vi i gang med at designe mekanismen.
Danmark og EU arbejder for, at mekanismen bliver så ambitiøs som mulig. Fra dansk side arbejdes især for, at mekanismen ikke kun gør status over den globale klimaindsats, men også kigger fremad og bruges til at sætte fokus på konkrete omkostningseffektive klimaløsninger – som særligt danske virksomheder kan bidrage med.
For det tredje vil der være fokus på at engagere den private sektor endnu mere. Det sker under den såkaldte ’Globale Climate Action Agenda’, som er en platform for frivillig klimahandling fra bl.a. private virksomheder. I Marrakesh skal ministre og virksomhedsledere drøfte konkrete klimaløsninger. Her har vi også meget at vise frem fra dansk side, og derfor vil en række virksomheder være at finde i Marrakesh.
Hvad vil ministeren have fokus på i Marrakesh?
Ministeren deltager fra mandag den 14. november til onsdag den 16. november. Detaljerne for ministerens program er ikke endeligt fastlagt. Men det forventes, at ministeren bl.a. vil
- deltage i Højniveausegmentet den 15. november for at vise Danmarks stærke opbakning til Parisaftalen. Den marokkanske konge er vært, og bl.a. FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, ventes at deltage.
- udbrede og fremme Danmarks bilaterale energisamarbejde. Bl.a. arbejdes der på møder med ministerkollegaer fra nogle af Danmarks samarbejdslande i vækstøkonomierne.
- skabe fokus på Danmarks erfaringer, konkrete klimaløsninger og danske virksomheders muligheder. Både i forhandlingslokalerne og i møder med danske virksomheder og samarbejdslande.
- dele Danmarks erfaring med offentlig-private partnerskaber, der kan øge de private klimainvesteringer globalt. Det er helt essentielt for at øge ulandenes klimaindsats og overholde 2-gradersmålsætningen.
- deltage i ministermøder om ’Mission Innovation’, hvor der skal gøre status efter initiativet blev lanceret i Paris og om Clean Energy Ministeral, der er vigtigt for at fremme implementeringen af landenes klimamål.
Hvad kommer der ud af rejsen?
Ministerens deltagelse ved COP22 vil understrege Danmarks stærke støtte til Parisaftalen. Forhandlingerne i Marrakesh er samtidig en god mulighed for at skabe øget opbakning om en ambitiøs implementering af Parisaftalen. Her spiller Danmark en vigtig rolle ved at udbrede vores erfaringer med konkrete klima- og energiløsninger. Det er samtidig med til at øge efterspørgslen efter dansk energiteknologi til gavn for eksport, vækst og beskæftigelse.
Fakta, milepæle og nøgletal
Parisaftalen
- Ambitionsmekanismen har følgende milepæle de kommende år:
o I 2018 skal en ’faciliterende dialog’ vurdere den globale reduktionsindsats i forhold til 2-/1,5-gradersmålsætningerne.
o I 2020 skal:
- Parter med 5-årige bidrag for 2020-2025 kommunikere nye reduktionsbidrag for perioden efter 2025. [Gælder bl.a. USA]
- Parter med 10-årige bidrag for 2020-2030 genbekræfte eller opdatere deres allerede fremlagte 2030-mål. [Gælder bl.a. EU]
o I 2023 skal det første globale ”stocktake” gøre status over den globale klimaindsats tilstrækkelighed ift. målsætningerne i Parisaftalen.
o I 2025 skal alle parter fremlægge nye reduktionsmål for perioden efter 2030.
o I Paris genbekræftede parterne målsætningen om at mobilisere 100 mia. USD om året fra 2020.Derudover var der enighed om, at et nyt mål skulle vedtages senest i 2025, hvor der åbnes op for, at alle lande bidrager til målet.
o Endelig var der i Paris enighed om, at ilandene skal fremlægge en plan (’Roadmap’) for at nå de 100 mia. USD om året fra 2020. Denne plan blev fremlagt af ilandene d. 17. oktober og viser, at ilandene er godt på vej til at mobilisere de 100 mia. USD i 2020. Konkret viser planen under en række antagelser, så vil ilandene i 2020 have mobiliseret 93 mia. USD).
Danmarks bilaterale energisamarbejder
- Danmark har p.t. syv etablerede samarbejdslande: Kina, Vietnam, Sydafrika, Mexico, Indonesien, Tyrkiet og Ukraine. Et nyt energisamarbejde ventes igangsat med Etiopien næste år.
- De bilaterale samarbejder har fokus på at udbrede danske styrkepositioner inden for energiplanlægning, vedvarende energi, energieffektivitet, fjernvarme og kraftværksfleksibilitet.
Dansk eksport af energiteknologi
- Der skal investeres over 13.500 mia. US dollars for at indfri landenes mål fra klimaaftalen i Paris.
- Der har generelt været en stigning i Danmarks eksport af energiteknologi de sidste 15 år. Den samlede danske eksport af energiteknologi var i 2015 på 71,4 mia. DKK.
- Eksporten af energiteknologi udgjorde 11 pct. af den samlede eksport for 2015. Danmark ligger dermed nummer ét blandt EU15 mht. energiteknologieksportens andel af den samlede vareeksport.
- DI vurderer, at eksporten af dansk energiteknologi til centrale markeder som EU, USA og Kina kan fordobles fra knap 60 til ca. 120 mia. kr. frem mod 2030.
- Regeringen lægger med FFL17 op til en ny eksportordning, som består af et nyt treårigt samarbejde med Danmarks tre største eksportmarkeder for energiteknologi: Tyskland, Storbritannien og USA.
- Fra 2013 til 2015 er eksporten af vindenergi steget med 6 pct., og samtidig oplevede beskæftigelsen en fremgang fra ca. 30.100 ansatte i branchen i 2014 til ca. 31.250 ansatte i 2015. I alt beskæftiger energibranchen omkring 55.000 i Danmark.