-Det talte ord gælder-
Tak for invitationen til at være med her i dag.
Jeg var for nylig inde og kigge på Teknologisk Instituts hjemmeside. Noget af det som gjorde indtryk på mig, var et billede af en robot, der holder et menneske i hånden. Jeg synes billedet er meget sigende for flere af dagens store udfordringer. For eksempel:
Hvordan får vi udnyttet alle de overvældende muligheder, som kommunikation og netværk tilbyder os?
Hvordan får vi tæmmet ”big data” og gjort dem nyttige for samfundet?
Og hvordan får vi i det hele taget menneske og teknologi til at gå hånd i hånd?
Jeg er rigtig glad for Teknologisk Institut og for det store arbejde, I gør. I er med til at omsætte viden og ideer til konkret værdi. I er med til at levere svar på udfordringerne. Med jeres hjælp bliver samspillet mellem teknologi og menneske mere produktivt, mere værdiskabende og ofte sjovere. Derfor skal I have tak for jeres arbejde, og ikke mindst for at arrangere denne konference.
For mange mennesker i min alder kan Internet of Things lyde som noget fra en science fiction-film, når dagligdags apparater bindes sammen via internettet:
- Køleskabet, der selv ringer ned til købmanden, når jeg mangler mælk.
- Bilen, der selv kører ud af garagen og sørger for, at sæderne er varme på en kold januar-morgen.
- Eller den elektriske tandbørste, der sender besked til tandlægen, når det er tid til et besøg.
Det er alle sammen ting, der kan gøre hverdagen mere komfortabel for os som borgere. Og det er alle sammen ting, jeg ikke kunne have forestillet mig i min barndom.
Men ud over at gøre hverdagen mere bekvem, skal Internet of Things og data også hjælpe os med at løfte os videre som samfund. Vi skal bruge data til at gøre tingene smartere, billigere, sjovere og mere effektivt.
Netop inden for energi, forsyning og klima er udnyttelsen af data særligt værdifuld. Derfor er det også fantastisk spændende at være minister på de områder i denne tid. Vi har nemlig allerede rigtig meget data, der skal tæmmes og nyttiggøres, så de kommer ud og skaber værdi for os allesammen. Og vi får brug for de data til at møde vores udfordringer inden for klima, energi og forsyning.
Til dét er der brug for, at fagfolk fra vidt forskellige
områder formår at samarbejde. Hvis det skal lykkes, er der behov for at gøre tingene forståelige og konkrete. For mange af os ikke-eksperter kan brugen af data nemlig være svær at tage hånd om. Derfor er det helt rigtigt set, at dagens konference har fokus på, hvordan teknologien kan hjælpe den helt konkrete bygningsdrift.
Energieffektivisering af bygningerne er ét af de områder, hvor vi for alvor begynder at se, at markedet kommer med spændende løsninger inden for data og digitalisering. Og bygningerne er vigtige: Ikke alene danner de rammen om familiernes liv og om virksomhedernes værdiskabelse.
Forbruget i vores bygninger udgør ca. 40 pct. af vores samlede energiforbrug. I Danmark har vi allerede hentet store energibesparelser i bygningerne. Vi er et internationalt forbillede på den front.
Men når mange af de lavthængende frugter allerede er plukket, skal vi langt op i træet for at hente de næste. Netop her tror jeg, at brugen af data og teknologi kan bringe os skridtet videre. For ord som ”smart” og ”data” harmonerer i stigende grad med energieffektivitet.
Jeg ser tre store potentialer:
For det første skal vi indsamle data mere systematisk og samtænke dem i højere grad. Vi har allerede meget data om vejret, om bygningerne og om vores energiforbrug.
Nu skal data sættes i spil. Vi skal f.eks. bruge data fra BBR og fra energimærkerne til at lave meget mere målrettede indsatser, dér hvor potentialerne er størst i vore bygninger.
Også inden for forsyning er der store muligheder. For
eksempel har de tænkt visionært oppe i Thyborøn. Her vil den lokale forsyning gøre brug af satellit-data til at holde øje med, hvordan jorden deroppe bevæger og flytter sig.
Og netop jordens bevægelser har jo stor betydning for planlægningen og vedligeholdet af ledningsnettet.
Dermed kan der spares mange penge årligt.
For det andet skal vi gøre det sjovere og nemmere for bygningsejerne at drive deres bygning energieffektivt.
Det gælder de større bygningsejere og -administratorer, for eksempel kommuner og universiteter. Her hjælper
data og intelligente løsninger med den løbende optimering af bygningsdriften. Men det gælder også ude hos familierne, hvor teknologi og data kan gøre det mere attraktivt at skabe en energieffektiv bolig. Det kan være ved at bruge smarte termostater, der sørger for, at der kun bruges energi, når boligen er i brug. Det kan være vinduer, der selv sørger for den helt rigtige udluftning. Og det kan være apparater, der reagerer på prissignaler fra elmarkedet og aftager strømmen, når den er grøn, rigelig og billig.
Det er alt sammen praktiske løsninger, der både kan sænke energiforbruget, og samtidig skabe en masse ny data om bygningen.
For det tredje skal vi åbne data op for markedsaktørerne. F.eks. har Schneider (som også er inviteret i dag)
introduceret mig til nogle spændende projekter. Her bliver data høstet og analyseret for at finde løsninger, der kan spare energi. For nogle er drømmen måske en smart app, der leverer data, grafer og alarmer om energiforbruget i boligen. Men andre boligejere vil måske hellere have et privat firma til at sørge for den energieffektive drift af boligen. Det kan give familien én bekymring mindre, sammen med en kontant besparelse i hånden. Når jeg kigger fremad, ser jeg i det hele taget bygninger, der kan meget mere end bygningerne i dag.
Og jeg vil opmuntre branchen til fortsat at tænke ud af boksen og tillade sig selv at være visionær.
Hvis digitaliseringen for alvor skal udnyttes, kræver det kreativitet og solidt kendskab til data og
forretningsudvikling. Og det er blandt andet regeringens opgave at skabe de rette rammer. Rammer, som tillader, at data er tilgængelig, og at innovative løsninger ikke bremses.
Rammer, som effektiviserer de offentlige forvaltninger, og som fremmer markedet for nye løsninger.
Det indebærer frigivelse af data, hvor det er muligt. Og det indebærer, at vi ikke har unødige love og regler, der hindrer udnyttelse af data. Regeringen er optaget af regelforenkling, men vi har også brug for at få besked, når institutioner, borgere og virksomheder støder på barrierer. Så jeg vil opfordre jer til at råbe højt, når I støder panden mod lovgivningen.
Jeg vil gerne her til sidst afsløre, at mit køleskab hjemme i Odense ikke selv ringer efter mælk, når vi er løbet tør. Og min bil finder endnu ikke selv vej fra garagen til kantstenen. Den tid skal nok nå at komme for mig også. Men jeg kan garantere jer, at jeg og mit ministerie har blikket rettet mod data.
Digitaliseringen er fremtiden – på energiområdet og særligt inden for effektivisering af bygningerne. Og hvis vi skal få det fulde udbytte, kræver det en indsats fra både branchen og af regeringen. Jeg glæder mig til, i fællesskab med branchen, at fremme digitaliseringen i energisektoren og sammen indfri nogle af de potentialer, der ligger foran os.
Mange tak for ordet.