De 28 medlemslande i EU skal i dag forsøge at nå til enig om en bindende aftale inden for de ikke-kvotebelagte sektorer, som i folkemunde dækker over udledningerne fra bønder, boliger og biler.
I forbindelse med den globale klimaaftale i Paris lovede EU-landene at skære mindst 40 pct. af udledningerne i 2030, og det er den nationale fordeling af en stor andel af den indsats, som ligger nu på forhandlingsbordet.
”Det er en skæbnetime for EU’s klimamål. Til december er det to år siden, at verdens lande forpligtede sig på Parisaftalen. Nu handler det om at levere resultater i praksis. EU har lovet en ambitiøs klimaindsats. Den skal vi sikre nu ved at fordele opgaven med at reducere i de sektorer, der ligger uden for EU’s kvotehandelssystem. Det er en svær opgave. For i praksis skal vi fordele en forpligtende regning mellem 28 lande. Men hvis EU kan slå søm i en aftale på rådsmødet i dag, vil vi vise hele verden, at EU går forrest for at redde klimaet. Og vi vil vise, at vi virkelig er klar til at sætte handling bag ordene”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholdt.
De enkelte EU-lande vil med en aftale få udstukket et nationalt mål for nedbringelse af drivhusgasser. Det er forventningen, at fordelingen vil ske efter landenes evne til at betale for reduktioner målt ud fra deres bruttonationalprodukt. Med andre ord skal de rigeste lande gennemføre de største reduktioner. Men der tages også særlige hensyn til lande som Danmark, som står med særlige udfordringer i kraft af store landbrugssektorer, hvor det er vanskeligere reducere udledningerne.
Den største knast: udledninger fra skovbrug
Flere EU-lande med store skovarealer er imidlertid bekymret for, at deres forøgede skovhugst vil blive regnet med i den nationale klimaindsats. Her står Danmark sammen med række lande om at holde fast i, at udledninger fra forøget skovhugst skal med i klimaregnskabet.
”Skovene er jordens lunger og binder meget CO2. Nogle lande med store skovarealer vil gerne have ret til at fælde uden at skulle tælle, når det kommer til at gøre klimaregnskabet op. Det siger Danmark og en række andre lande klart fra overfor. Der skal være orden i regnskabet, når man øger skovhugsten i EU. Men for at få en aftale i hus, bliver vi også nødt til at kunne imødekomme nogle af skovlandenes bekymringer. Her forventer vi svære forhandlinger, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
EU skal vise lederskab
Forhandlingerne i EU sker på et bagtæppe af amerikansk tilbagetog fra den globale indsats. I juni udmeldte præsident Donald Trump, at han ønsker at genforhandle USA’s deltagelse i Parisaftalen og eventuelt trække USA ud aftalen. Og tidligere på ugen skrottede præsident Trump sin forgænger Obama Baracks klimaplan, ’Clean Power Plan’, som havde til formål at begrænse udledningen af klimaskadelige stoffer fra kulfyrede kraftværker.
”Det er blevet så meget desto vigtigere at vise lederskab efter, at Præsident Donald Trump vil trække USA ud af Parisaftalen og ruller Obamas nationale klimaplan tilbage. Nu er der brug for, at andre lande tager handsken op og leverer lederskab for verdens klima. Her spiller EU en afgørende rolle. EU vil stå ekstra stærkt på det næste klimatopmøde i Bonn i november, hvis vi lander en aftale på rådsmødet. Danmark går selv forrest med globale klimainitiativer som det Statsministeren lancerede i New York for nylig. Men vi har brug for at få EU helt frem i feltet og vise lederskab, og det skal vi sikre på dette vigtige rådsmøde”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Kontakt
Souschef i pressetjenesten
Rasmus Bjørn
41729077
rasbj@efkm.dk