Tale til Dansk Fjernvarmes landsmøde den 27. oktober

Publiceret 27-10-2017

Oplæg til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts tale til Dansk Fjernvarmes landsmøde den 27. oktober

 -Det talte ord gælder-

 

Kære allesammen

 

Tak for invitationen til at være med her i dag. Det er en særlig glæde at stå her som jeres minister. Al erfaring viser jo, at netop dén glæde ikke varer ved.

 

Det er også en stor fornøjelse for mig at se så mange velkendte ansigter.

 

Jeg vil godt starte med at takke for jeres samarbejde og løbende input til både ministeriet og mig personligt.

 

Det er vigtigt for mig, at jeg ved helt præcist, hvor skoen trykker, når vi i regeringen laver vores politik.

 

Det er min ambition, at vi har en fjernvarmesektor, som kan levere billig, grøn fjernvarme til forbrugerne. Det gælder hele tiden om at have varmekunderne i fokus.

 

Derfor vil jeg gerne rose jer alle for den store indsats, I gør hver dag for at sikre billig varme til jeres kunder. Men det betyder ikke, at vi nu bare kan læne os tilbage og hvile på laurbærerne.

 

Sektoren står over for nogle helt regulære udfordringer, som der skal tages hånd om. Det er jeg helt med på.

 

En af de store udfordringer er grundbeløbets ophør med udgangen af 2018.

 

Jeg tror ikke, at det kommer bag på nogen, at der ikke kommer en ny støtteordning. Vi skal have en sektor, som fungerer på markedsvilkår. Og dér passer en ordning, som grundbeløbet ikke længere ind.

 

Jeg tror også, at alle er klar over, at det kan få store konsekvenser for fjernvarmen og ikke mindst for forbrugerne.

Støttens bortfald vil desværre ramme en række værker.

 

Det er værkernes eget ansvar at foretage den nødvendige omstilling til en fremtid uden grundbeløbet.

Til gengæld er det mit og Folketingets ansvar at skabe de nødvendige rammer for en sådan omstilling.

 

Jeg er meget optaget af at hjælpe de forbrugere og værker, som nu kommer i klemme.

 

Regeringen har derfor allerede gennemført flere konkrete initiativer. En række værker har fået lov til at fyre med biomasse. Og sidste efterår besluttede vi at sløjfe PSO’en og inkludere varmepumper i energiselskabernes spareindsats.   

 

Inden sommerferien afsatte vi 53 mio. kr. til varmepumper på de små, naturgasfyrede kraftvarmeværker uden for kvotesektoren med den grønne klimapulje.

 

Samtidig har vi taget hul på en rådgivningsindsats, der skal hjælpe de hårdest ramte værker med at kulegrave mulighederne for at sænke omkostningerne. Hos Energistyrelsen kan man søge om denne hjælp.

På mandag lukker vi for første runde af ansøgninger om penge til at anskaffe varmepumper. Men til foråret åbner vi op for næste runde.

 

Energistyrelsen har en stand her på landsmødet, som jeg vil opfordre jer til at kigge forbi.

 

Lad mig lige blive et øjeblik ved varmepumpernes rolle i det fremtidige energisystem.

 

Med den stigende udbygning med sol og vind får vi ikke bare mere grøn strøm, men også mere svingende elproduktion.

 

Her kan eldrevne varmepumper både bidrage til effektivisering og elektrificering af vores fjernvarmeproduktion.

 

Det betyder ikke, at andre brændsler som f.eks. biomasse skal smides på møddingen. Biomasse skal bruges der, hvor det er det klogeste valg.

 

I dag er det imidlertid de skæve afgifter, som lægges til grund for de foretrukne valg.

 

Derfor er det helt afgørende, at vi får sænket elvarmeafgiften og rettet noget op på skævhederne. Regeringen har bekendt kulør – vi vil have elvarmeafgiften sænket.

 

Jeg håber, at en bred kreds i Folketinget kan tilslutte sig, og at vi i fællesskab kan finde finansieringen.

 

Det er simpelthen nøglen til at få flere varmepumper i energisystemet.

 

Varmepumper er også helt afgørende for at bruge overskudsvarmen fra industrien, supermarkederne og datacentrene.  Vi må ikke lade overskudsvarmen gå til spilde.

 

Tag nu f.eks. Rødkærsbro Fjernvarmeværk.  De bruger overskudsvarmen fra det lokale mejeri, som bruger biogas fra to gårdanlæg.

Jeg kunne også have nævnt Kalundborg Forsyning, som i sommers fik varmepumper, så de kan udnytte overskudsvarmen fra Novo Nordisk og Novozymes. Det er smart, og det skal vi have mere af i fremtiden.

 

Når det er slut med skævvridende afgifter, så ophæver vi samtidig de bindinger, som varmesektoren stadig er underlagt. Vi skal fremad med moderniseringen af sektoren.

 

Kraftvarmen har tjent Danmark rigtig godt, men dens storhedstid er på retur.

I ved bedre end nogen, at det er gået nedad med antallet af driftstimer, hvor det kan betale sig at lave strøm på kraftvarmeanlægget.

 

I ved bedre end nogen, at kraftvarme er blevet til varmekraft. I ved bedre end nogen, at kraftvarmekravet er blevet til en klods om benet.

 

Jeg tror derfor på, at vi går ind i en ny periode, hvor vi stille og roligt - og med stor omtanke - frisætter fjernvarmesektoren.

På samme måde skal fjernvarmesektoren gøres fri for alle bindinger. Men det betyder også, at der ikke udspændes sikkerhedsnet med grundbeløb og kunder, der ikke kan slippe fri.

 

Det er efter min mening god liberal politik at give større frihed til selskaberne. Samtidig skal forbrugerne have mulighed for selv at vælge den opvarmningsform, som er bedst for dem.

 

Lad mig også være ærlig. Der er tale om en meget stor ændring for fjernvarmesektoren.

Men jeg er helt overbevist om, at fjernvarmen i Danmark er stærk nok til efterhånden at kunne stå på egne ben uden støttehjul og sikkerhedsnet.

 

Jeg er glad for de initiativer, som branchen selv har taget. Her tænker jeg særligt på ”Dansk Kraftvarme Kapacitet”. Det er nytænkning.

 

Det er flot, at så mange værker har meldt sig til. Jeg håber, at projektet får en god medfart. 

 

I starten af det nye år kommer regeringen med et udspil til en ny energiaftale, der skal bringe den grønne omstilling videre i perioden efter 2020.

 

Fjernvarmesektoren spiller sin helt egen og vigtige rolle i den grønne omstilling. Og ikke som en marionet i stramme tøjler, men som en stærk og visionær sektor.

 

Det er min forhåbning, at vi her kan videreføre arbejdet med at skabe en endnu mere effektiv fjernvarmesektor.

 

Jeg håber derfor, at vi kan fortsætte den positive og konstruktive dialog, og jeg glæder mig nu til at høre spørgsmålene fra salen.  

Relaterede nyheder

  • Klima for skoleelever

  • Brexit

  • Klima- og luftudspil

  • Energiaftale 2020-2024

  • Eksportstrategi

  • Forsyningsstrategi