-Det talte ord gælder-
Tak for invitationen til at komme og tale her på Energinets strategikonference. Jeg har set frem til at skulle tale om regeringens vision for fremtidens energisektor. For at både borgere og danske virksomheder kan have gavn af vores energipolitik, er det grundlæggende vigtigt, at vi har en høj forsyningssikkerhed.
Jeg vil gerne rose Energinet for det arbejde, som udføres hver eneste dag. Vi har strøm i stikkontakten i 99,996 % af tiden. Det svarer til 19 afbrudsminutter i 2016. Det er flot!
Som I ved, er Danmark et foregangsland indenfor etablering af vindmøller. Men Danmark er også et foregangsland, når det kommer til at indpasse den elektricitet, som vores vindmøller og solceller producerer uden at det forringer vores forsyningssikkerhed. For en gennemsnitsdansker forekommer det måske som oplagt. Men jeg havde for nyligt besøg af den kinesiske energiminister. Han kunne fortælle os, at de har store problemer med at indpasse deres vindmøllestrøm.
Det fortæller mig, at vi har noget at tilbyde. Både i form af hardware. Men også i form af software og knowhow. Det gør Danmark til et foregangsland på energiområdet. Og det gør, at vi har en energisektor i verdensklasse. Det kan vi takke jer i Energinet for.
Danmark er på mange måder et et foregangsland på energiområdet, hvilket bunder i årtiers erfaring fra egen omstilling. Disse erfaringer er afgørende for at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling af det globale energisystem. Det er derfor, at Danmark spiller en stadig større rolle på det internationale energiområde. Danmark hjælper således en række vækstøkonomier med at implementere Parisaftalen og omstille deres energisystemer i en grønnere retning.
Vi har primært fokus på langsigtet energiplanlægning, mere vedvarende energi og energieffektive løsninger. Vores samarbejder dækker blandt andet Mexico, Kina, Vietnam, Sydafrika, Indonesien, Tyrkiet og senest også Indien.
Jeg ved, at Energinet spiller en stor rolle i flere af vores samarbejder. Jeg oplevede selv den store respekt, der står om jeres faglighed ved mit seneste besøg i Kina i foråret. Her yder Energinet en stor indsats for at udbrede vores erfaringer med netop at integrere vedvarende energi ved at overføre dansk viden om fremme af fleksibilitet i el-systemet. Det kan vi i Danmark godt være stolte af!
På den nationale bane ser vi ind i en tid, hvor regeringen vil lancere et udspil til en ny energiaftale for 2020 og frem. Energiudspillet vil lægge op til en ny, ambitiøs vej for energipolitikken. En energipolitik, der er mere markedsbaseret, fleksibel og med en klar europæisk forankring, så vi fortsat er i front – men med færre omkostninger.
Regeringen har to overordnede målsætninger på energiområdet. Vi vil for det første arbejde for, at vi i 2030 skal have mindst 50 pct. af vores energibehov dækket af vedvarende energi. For det andet har vi en målsætning om, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Udspillet vil vise, at vi er ambitiøse, og er godt på vej mod målene. Men for at lykkes kræver det blandt andet, at vi
- øger omkostningseffektiviteten i vores energipolitik,
- sætter markedet i centrum,
- fokuserer på en mere tidssvarende indretning af vores afgiftssystem,
- gør brug af vores eksisterende infrastruktur hvor det giver mening,
- sikrer, at vores grønne virksomheder fortsat har gode vækstvilkår
- og endelig at vi finder fælles løsninger i EU og i regionale samarbejder.
Jeg vil gerne uddybe disse punkter.
Det første jeg vil tale om er omkostningseffektivitet. Regeringens målsætning kræver billedligt talt, at der etableres én havvindmøllepark hvert eneste år frem mod 2030. Men det er naturligvis ikke den optimale løsning. Hverken energipolitisk eller økonomisk. Der skal derfor findes andre løsninger. Vi skal føre en klog energipolitik, hvor vi står solidt på to ben.
Det første ben handler om, at vi hele tiden har vores mål for øje, men samtidig vurderer, om hastigheden i teknologiudviklingen svarer til vores forventninger. Det kan give anledning til at justere på målsætninger eller midler. Både op og ned.
Det andet ben består i at have fokus på omkostningseffektiviteten af vores initiativer, så vi ikke gør omstillingen dyrere end nødvendigt.
For det andet skal vi blive bedre til at spille sammen med markedet. Jeg var derfor meget glad for Energikommissionens anbefalinger. Vi er nu nået til et punkt, hvor markedet med fordel kan spille en central rolle i energipolitikken. Det kan øge omkostningseffektiviteten. I forhold til vedvarende energi har regeringen lagt sporene og foreslået en teknologineutral udbudsmodel for sol og vind i 2018-2019. Det vil øge konkurrencen på markedet.
Det vil drive omkostningerne ned og vise den reelle markedspris. Det er sund fornuft. Hvis vi kan øge konkurrencen ved at inddrage endnu flere teknologier i en fremtidig støttemodel, hører jeg meget gerne nogle forslag.
For det tredje er afgifterne et område, hvor det er oplagt at gøre noget. Særligt står en lempelse af elvarmeafgiften højt på min ønskeseddel. Det vil løsne op for elektrificering i varmesektoren ved at gøre det billigere at bruge varmepumper. Det vil samtidig løse nogle af udfordringerne med overskudsvarmen. Medaljen har dog også en bagside. Det koster mange penge. Og hvordan skaffes der finansiering til at lempe afgifterne uden at gå på kompromis med regeringens prioriteter om forbedret konkurrenceevne og om at gøre det billigere at være dansker.
For det fjerde kan vi øge omkostningseffektiviteten ved at gøre brug af eksisterende infrastruktur i stedet for hele tiden at bygge nyt. For eksempel har vi ombygget vores tidligere fossile kraftværker til biomasse. På tilsvarende bør vi gøre brug af vores gasinfrastruktur, hvor det giver mening. Det kan for eksempel være til lagring og til at få de grønne gasser ind i energisystemet.
For det femte skal vi sikre, at Danmark fortsat er et grønt vækstland. Vi skal skabe rammerne for, at danske virksomheder kan være helt i front i forhold til udvikling, test og eksport af fremtidens teknologier.
Endelig er også EU-området og det regionale noget, som vi skal blive bedre til at indtænke i vores energipolitik. Der sker rigtigt meget på den energipolitiske bane i EU. Her tænker jeg især på Kommissionens Vinterpakke. Vinterpakken er et vigtigt bidrag til at sikre, at vi når de fælles energi- og klimamålsætninger i EU. Man kan vel kalde den EU’s energiaftale. Tiden er løbet fra, at de europæiske lande ser energi- og klimapolitik som et rent nationalt emne. De europæiske lande lever ikke længere på isolerede ”energipolitiske øer”. Energisystemerne og energimarkederne er tæt koblede sammen.
Regeringen håber, at Vinterpakken kan give et stort skub til udviklingen af et reelt indre el-marked i EU.
I den sammenhæng er Norden en rollemodel for resten af Europa og illustrerer, hvordan vi sikrer en omkostningseffektiv integration af store mængder vedvarende energi på et fælles marked. Det er positivt, at Kommissionen lægger op til at udbrede den nordiske el-markedsmodel til hele EU.
Gennem handel over grænser får vi gavn af hinandens ressourcer. Der er derfor behov for, at det regionale samarbejde styrkes. Dette gælder ikke mindst i forhold til planlægningen af vores energisystemer.
Jeg ved, at emnet optager Energinet, hvilket også tydeligt kommer til udtryk ved, at Energinets nye strategi hedder ”Energi over grænser”. Energinet har været med til at løfte ansvaret for, at Danmark går forrest i det europæiske energisamarbejde. Det har Peder Ø. Andreasen vist med sit store engagement som præsident for ENTSO-E igennem en to-årig periode. Tak for dette.
Regeringen vil fortsat være garant for, at Danmark er kendetegnet ved en fremsynet, effektiv energipolitik. Energinets indsats og daglige arbejde er en nødvendig forudsætning for at det lykkes.
Tak for ordet.