-Det talte ord gælder-
Tak for invitationen til at tale for olie- og gasindustrien i Danmark. Programmet byder på mange interessante indlæg.
Jeg er især glad for, at den store værdi, som olie- og gassektorens skaber for samfundet, bliver fremhævet. Det er noget, jeg ofte taler om – det behøver jeg ikke at gøre i dag. I ved allerede, at sektoren spiller en stor rolle både i det danske energisystem og i den danske økonomi.
Derfor vil jeg i dag fokusere på, hvilken fremtid jeg ser for sektoren. Udgangspunktet er den strategi for olie og gas i Nordsøen, regeringen og branchen lancerede sammen tidligere på året.
Men først et lille øjebliksbillede af de seneste store udviklinger i sektoren. For der er sket meget siden sidste gang, jeg talte på Oil and Gas Summit i 2016.
Som erhvervsministeren var inde på, er der indgået en Nordsøaftale, der skal sikre fuld genopbygning af Tyra. Jeg noterer mig i den sammenhæng, at der var et bredt politisk flertal, der gerne ville fremme investeringer i Nordsøen.
Og så kan jeg jo ikke tale om Nordsøen uden at sige Total. I august blev en af de største erhvervsnyheder nogensinde i Danmark offentliggjort: at A.P.Møller-Mærsk har solgt deres olie- og gasaktiviteter, og at Total er køberen.
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at kvittere Mærsk for den store betydning, de har haft for Nordsøen og for olie- og gasindvindingen i Danmark. Lige siden Mærsk fik den første tilladelse i 1962 har det været en central spiller i den danske olie- og gassektor. Det er en stor og flot arv at give videre.
Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at byde Total velkommen på det danske marked. Jeg tror mange deler min opfattelse af, at det er positivt for sektoren, at et stort og anerkendt internationalt selskab nu slutter sig til kredsen af licenshavere i den danske del af Nordsøen.
Det er også et tegn på, at den danske del af Nordsøen er attraktiv og har de internationale markeders opmærksomhed. Der er fortsat et stort potentiale i den danske del af Nordsøen.
Regeringen satte sig sammen med branchen for at belyse, hvordan potentialet bedst realiseres. Det har udmøntet sig i Olie- og Gasstrategien for Nordsøen, som vi i fællesskab offentliggjorde i juli måned i år.
Strategien peger på flere interessante temaer. Dem vil jeg kort opridse, og så derefter tale om de initiativer, der skal imødegå dem, så vi får mest muligt ud af potentialet.
Strategien peger på, at der fortsat er et væsentlig potentiale på fund på 3 milliarder tønder olieækvivalenter. Sagt på en anden måde har vi altså kun udnyttet lidt over halvdelen af ressourcerne i Nordsøen indtil videre.
Det er et stærkt signal om, at det stadig er værd at investere i både efterforskning og indvinding i den danske del af Nordsøen.
Og hvad ved vi så om potentialet? Størstedelen af det tilbageværende potentiale består af relativt små fund. Små fund kan være svære at gøre rentable på egen hånd.
Langt de fleste af disse små fund ligger dog indenfor 25 kilometer fra eksisterende infrastruktur. Der er derfor brug for at samarbejde om infrastruktur for at realisere potentialet.
Det vil sige, at central infrastruktur har en afgørende rolle, der rækker ud over den enkelte ejers interesser.
Der er også en væsentlig del af potentialet, der afhænger af, at der udvikles ny teknologi. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for at fastholde et højt aktivitetsniveau. Det skal fortsat være attraktivt at udvikle teknologi til efterforskning og indvinding af olie og gas.
Med andre ord ser jeg og resten af regeringen Nordsøen som et aktiv, der skal udvikles.
I strategien er der derfor formuleret fem indsatsområder:
For det første skal der fremmes et effektivt og attraktivt efterforskningsmiljø.
For det andet skal anvendelsen og udviklingen af ny teknologi fremmes.
Begge disse anbefalinger er rettet mod at realisere det teknologiske potentiale, jeg nævnte før. Disse initiativer skal løftes i fællesskab af branchen, GEUS og DTUs forskningscenter for olie og gas.
For det tredje skal vedligeholdelse, fornyelse og anvendelse af infrastruktur optimeres.
Som jeg har været inde på, er adgang til infrastruktur helt afgørende. Her kan branchen bidrage ved at sætte fokus på samarbejde og blandt andet oprette et forum, hvor der kan udveksles erfaringer.
Regeringen bidrager ved at forbedre muligheden for tredjepartsadgang til infrastruktur. Regeringen vil om kort tid fremsætte et lovforslag herom i Folketinget.
For det fjerde skal omkostningerne reduceres.
Og for det femte skal det sikres, at der også er kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.
Her vil branchen samarbejde med en række forskellige myndigheder om bl.a. regelforenkling og samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Dette skal sikre, at sektoren har gode rammevilkår, og kan fungere mange år fremover.
Når jeg ser ned over listen af anbefalinger, er der to ting, der står meget klart for mig.
Det ene er, at vi med denne strategi er kommet hele vejen rundt. Den medtager alle aspekter beskæftigelse, uddannelse, økonomiske forhold og så videre.
I strategien tager vi udgangspunkt i hele branchens perspektiv, og derfor har vi kunnet tænke på tværs af traditionelle siloer. Det er jeg rigtigt glad for.
Det andet, der står meget tydeligt for mig, er, at det kræver et stærkt samarbejde at føre strategiens anbefalinger ud i livet.
Jeg har sat stor pris på det samarbejde regeringen har haft med branchen om at formulere strategien. Og jeg tror at den tid vi har brugt på det – og det var længere tid end forventet – har været godt givet ud.
Nu ser jeg frem til samarbejdet om at få strategien til at leve videre.
Afslutningsvist jeg vil sige, at jeg står her i dag ikke kun som forsynings- og energiminister, men også som klimaminister.
Derfor er det vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke ser nogen modsætning imellem at være et foregangsland for grøn omstilling og sikre, at vi realiserer potentialet i vores ressourcer i Nordsøen.
I mine øjne er det ”Både-og” snarere end ”enten-eller”. Det er Danmark et eksempel på.
Tak for ordet.