Tak for invitationen til at være med i dag til indvielsen af det nye biogasanlæg.
Jeg har glædet mig til at komme.
Det er godt at komme ud af ministerkontoret og se resultaterne af konkret samarbejde og virkelyst.
Det er godt at komme fra Christiansborg til Kalundborg.
Det er godt at komme fra øregas til biogas.
Kalundborg er kendt for sit stærke industrielle samarbejde i den berømte industri-symbiose.
Det er et kendetegn for symbiosen, at affald fra den ene virksomhed er en ressource for den anden virksomhed.
Det er også et kendetegn for symbiosen, at projekter kan udvikles i enighed – præcis som dansk energipolitik har været præget af i mange år – og det håber jeg, varer ved.
Enighed har der også været mellem de virksomheder, der står bag det anlæg, som vi skal indvie i dag.
For enighed gør stærk – og det er en stærk løsning, der er blevet realiseret her.
Det er en løsning, der kombinerer én dansk styrkeposition – nemlig landbrugsproduktion – med en anden dansk styrkeposition – nemlig enzymer, bioteknologi og medicin.
Og med biogasanlægget er kredsløbet intakt, for nu kan næringsstofferne vende tilbage til marken og være grobund for en ny produktion.
For vækst er der brug for – det gælder også for vores eksport af grønne løsninger.
Det er helt afgørende, at det danske udstillingsvindue med grønne løsninger har så righoldigt et udbud som muligt.
Med det nye biogasanlæg kan vi i Danmark vise, at industriel produktion i stor skala – og vi taler om verdens største insulinfabrik – kan gå hånd i hånd med bæredygtighed og cirkulær udnyttelse af bioressourcer. Og så oven i købet levere grøn energi til det danske energisystem.
Og interessen er ikke kun i Danmark.
Der er en myte, der siger, at i Kina spiser de hunde – det kan jeg afkræfte.
Jeg var i forrige weekend i Kina, og der indtog kineserne med stor appetit en dansk hovedret i form af en aftale med Novo Nordisk, Novozymes og Vestas om at udvikle mere vindmøllestrøm til den lokale elforsyning.
Der er mange ude i verden, der gerne vil være med til det store danske energibord fyldt med gode sager fra dansk know-how – som f.eks. biogas.
[Biogas i dansk energiforsyning]
Med energiaftalen fra 2012 blev der for alvor sat gang i udnyttelsen af biogas, som er firedoblet de seneste 4-5 år.
Det er på den ene side meget tilfredsstillende at se, at en politisk beslutning har den ønskede effekt.
Det er på den anden side også lidt bekymrende at se omkostningerne skyde i vejret.
Regeringens energiudspil tager heldigvis højde for begge sider.
For det første river vi ikke tæppet væk under de anlæg, som netop er blevet etableret inden for de seneste år.
Derfor foreslår vi, at alle anlæg får den nuværende støtte i mindst 20 år – dog skal vi holde os inden for EU’s statsstøtteregler.
For det andet foreslår regeringen, at vi hegner omkostningerne ind.
Dels ved at stoppe for tilgangen af nye anlæg i 2020 til de nuværende høje støttesatser og samtidig lægge låg på de mængder biogas, som man kan få den høje støtte til.
Dels ved at den videre udbygning med biogas ikke længere sker med åben statskasse, men inden for en fast økonomisk ramme. Vi foreslår at øge rammen med 240 mio. kr. om året til ny biogas.
Det er indtil videre regeringens forslag – jeg håber, at det også bliver en del af den endelige energiaftale.
Forhandlingerne om en ny energiaftale er i fuld gang i disse dage og uger.
Jeg håber, at det lykkes at få en bred samlet energiaftale gerne inden sommerferien [eller alternativt så hurtigt som muligt lige efter].
Der er altså brug for enighed på Borgen, og jeg håber, at jeg kan få nogle kraftige enzymer med hjem her fra, som kan sætte fart i forhandlingerne på Borgen.
Med disse ord vil jeg til sidst ønske jer alle tillykke med det nye anlæg.