Den 6. juni 2018 blev der indgået en foreløbig politisk aftale i EU mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet om revisionen af de centrale direktiver på teleområdet - det såkaldte kodeks for elektronisk kommunikation. Kodekset, som har været forhandlet siden september 2016, moderniserer de fire centrale teledirektiver og samler dem i ét nyt. Inden reglerne kan træde i kraft skal, skal de godkendes i både Rådet og Europa-Parlamentet. Nedenfor skitseres hoveddelene af den foreløbige, politiske aftale.
Hvad betyder aftalen for frekvensforvaltningen i Danmark?
En række tiltag skal fremme en mere ensartet - og fortsat tjeneste- og teknologineutral - forvaltning af frekvenser i hele EU. Tiltagene skal forbedre rammebetingelserne for at investere i trådløs infrastruktur, herunder 5G-net.
Frekvenstilladelser skal have en passende varighed, sådan at konkurrence på markedet, effektiv anvendelse af frekvenserne, innovation og investeringer fremmes. Det skal ske ved, at tilladelsesindehavere har en tilstrækkelig periode til at tjene investeringer ind og afskrive omkostninger. For frekvenser, der bruges til trådløst bredbånd, skal tilladelsesindehavere have sikkerhed for, at de regulatoriske rammer ikke ændrer sig afgørende i mindst 20 år. Samtidig skal der i god tid inden udløbet af tilladelserne tages stilling til, om tilladelserne kan fornyes. Medlemslandene skal sikre, at udbydere kan tage vigtige 5G-frekvenser (3,5 GHz og 26 GHz) i brug senest med udgangen af 2020, og det skal være lettere for mobilselskaberne at udrulle 5G-net. Medlemslandene kan fortsat stille krav om dækning i frekvensauktioner på baggrund af nationale omstændigheder.
Hvad betyder aftalen for forbrugerne?
De gældende regler om forbrugerbeskyttelse på teleområdet kommer i det væsentlige til at fortsætte, når det nye direktiv vedtages. Det betyder, at forbrugerne har ret til blandt andet:
- Oplysninger om pris og indhold i abonnementet, kvaliteten af tjenesten, mulighed for at holde øje med forbruget, oplysning om klageadgang m.v., inden forbrugeren er bundet af en aftale med teleselskabet
- Let adgang til sammenligning af teletjenester og priser herfor.
- Maksimal bindingsperiode, som fortsat kan fastsættes til 6 måneder.
Herudover kan der fortsat stilles krav om, at teleudbydere skal give forbrugerne mulighed for en specificeret regning, forbrugskontrol, spærring for visse udgående opkald m.v. Som noget nyt er der lagt op til at indføre et loft over prisen for udlandstelefoni inden for EU. Vedtages reglerne vil det fra 15. maj 2019 betyde, at et opkald fra Danmark til f.eks. Spanien som udgangspunkt maksimalt må koste 23,75 eurocent/minut (ca. 1,80 kr.). For sms vil prisen maksimalt være 7,50 eurocent/sms (ca. 60 øre).
Der lægges også op til, at indføre regler om såkaldt mobilvarsling. Formålet er, at myndighederne skal kunne advare civilbefolkningen i et afgrænset geografisk område direkte på mobiltelefonen om igangværende eller nært forestående nødsituationer eller katastrofer, f.eks. terror og naturkatastrofer.
Hvad betyder aftalen for forsyningspligten?
Ved siden af forsyningspligten på taletelefoni indføres forsyningspligt på en basal internetadgang med hastigheder, der giver mulighed for brug af e-mail, offentlig digital forvaltning, nethandel m.v. I dag er TDC A/S udpeget til at levere blandt andet taletelefoni på særlige vilkår. Det er ikke et krav, at der udpeges en forsyningspligtudbyder til levering af internetadgang, idet det forventes, at der i første omgang gøres brug af andre tiltag.
Hvad betyder aftalen for konkurrencen på telemarkedet?
Aftalen betyder, at den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet moderniseres og opdateres på baggrund af udviklingen på telemarkedet.
Overordnet set fastholdes princippet om, at den primære regulering af markederne alene sker i forhold til udbydere med stærk markedsposition. Markedsudviklingen har imidlertid medført, at fokus for reguleringen justeres, så der ved siden af det hidtidige fokus på konkurrenceudsættelse af de tidligere telemonopoler nu også fokuseres på at skabe en velfungerende konkurrence på nye højhastighedsnet.
Det justerede fokus medfører, at de uafhængige nationale telemyndigheder gives flere muligheder for at regulere andre udbydere end de gamle telemonopoler.
Hvad kommer aftalen til at betyde for investeringerne i teleinfrastrukturen?
Aftalen medfører, at hensyn til investeringer og yderligere etablering af net og udvikling af innovative tjenester indsættes som et selvstændigt hensyn for reguleringen af telemarkederne. Konkret betyder aftalen, at telemyndighederne skal opveje øvrige hensyn til f.eks. konkurrencen eller forbrugerforhold imod investeringshensynet, når de træffer beslutninger.
Herudover får tilsynsmyndighederne nye muligheder for at give yderligere incitamenter til udrulning af højhastighedsnet, herunder blandt andet i forhold til:
- saminvesteringsaftaler,
- rene engrosselskaber og
- kortlægning af områder med meget dårlig eller ingen dækning.
Hvornår træder de nye regler i kraft?
Når det nye kodeks for elektronisk kommunikation er endelig vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet, skal det indarbejdes i dansk ret, primært gennem ændringer af Teleloven og Frekvensloven. Det er lagt op til, at det skal ske senest 24 måneder efter vedtagelsen og offentliggørelsen af direktivet for hovedparten af reglerne. Der lægges samtidig op til, at reglerne om udlandstelefoni skal gælde fra 15. maj 2019.