Mobiltelefoner, løbeure og andre mobile enheder, der navigerer efter satellitter, får i løbet af få år et mere stabilt og præcist signal. Det sker, når udviklingen af det europæiske satellitsystem Galileo er færdigt i 2020 og flere satellitter vil kredse over Europa. De forbedrede satellitdata forventes at skabe muligheder for udvikling af nye produkter og services inden for en række sektorer, f.eks. telekommunikation, byggeri, anlæg og transport.
”Det nye satellitsystem giver os super-præcise positioner. Galileo betyder, at vi får en markant højere kvalitet i de produkter og services, der er afhængige af satellitdata. Vi har kun set toppen af isbjerget, for det her åbner for helt nye muligheder for produktudvikling, og vi vil bl.a. opleve at vores løbeure og navigationssystemer bliver meget mere præcise. De nye Galileo-data vil fx også være med til at bane vejen for udviklingen af førerløse biler,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), og fortsætter:
”Regeringen har som mål, at Danmark skal være digital frontløber, også i europæisk sammenhæng. Vi har for år tilbage gjort geografiske data gratis, og for nyligt også DMI’s data om vejr, klima og hav. Derfor støtter regeringen også, at disse nye positionsdata bliver gratis for alle. Det kommer samfundet til gavn og vil skabe vækst,” siger Lilleholt.
EU-kommissionen har nu besluttet, at Galileo-data skal være frie at benytte, så man sikrer, at borgere og virksomheder får maksimalt udbytte af det store potentiale. Producenterne kan derfor udvikle deres produkter, så de bliver i stand til at modtage Galileo-data uden at betale for brugen af data. Nyere mobiltelefoner fra eks. Apple, Samsung og Huawei er allerede kompatible med data fra Galileo.
En pendant til GPS
De fleste af os kender det amerikanske GPS-system, som vi bruger dagligt til at finde vej eller til at opmåle gåture og løberuter. Det europæiske satellitsystem Galileo er en pendant til GPS og bliver den første højnøjagtighedsservice, der kan benyttes uden brugerabonnement på verdensplan.
Det har kostet EU ca. 100 mia. kr. og taget godt 20 år at udvikle Galileo.
Pressekontakt:
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, René Thunø, retje@sdfe.dk, 2236 4962
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Christian Lietzen, chrli@efkm.dk, 4172 3876
Fakta om positionering via satellitter
- I dag benytter vi os primært af det amerikanske GPS-system, når vi fx vil finde vej i vores bil, eller løber en tur med vores løbe-ur spændt om håndleddet.
- Fra 2020 vil den europæiske pendant til GPS-systemet, Galileo, være i fuld drift.
- De baner, som Galileos satellitter kredser om jorden i, er mere optimale end det amerikanske GPS i forhold til positionering i Europa og i Arktis.
- Med egne satellitter får EU et værktøj, som vil være i stand til at levere præcise positioner på helt ned til 20 cm’s nøjagtighed, med professionelt udstyr.
- Næste generationer af mobiltelefoner vil indeholde chips, der kan udnytte signalerne til 30 cm’s nøjagtighed.
- Det estimeres, at 11 % af EU’s BNP er afhængig af satellitbaseret positionering. Det forventes at denne andel vil stige fremover, hvorfor programmet har høj strategisk betydning.
- Systemet vil medføre, at positioneringen i Arktis også bliver væsentligt forbedret.
- Et spændende perspektiv er muligheden for at udvikle førerløse kørertøjer. Galileo vil øge muligheden at lave meget nøjagtig positionering på objekter, som bevæger sig, og derfor kan systemet være et vigtigt element i denne udvikling.