Ny millionaftale skal sætte skub i den grønne omstilling af landbruget og byggeriet

Publiceret 03-05-2019

De enkelte landmænd skal hjælpes til at gøre deres produktion mere klima-venlig. Derfor udvikles et koncept for klimaregnskaber for de enkelte land-brug. Sammen med to yderligere initiativer skal det sætte skub i landbrugets grønne omstilling.

Regeringen afsætter sammen med S, DF, R og SF i alt 23,7 mio. kr. fra den grønne klimapulje til tre forskellige tiltag, der skal understøtte landbrugets omstilling til en mere klimvenlig drift. Der afsættes desuden 3 mio. kr. til en indsats, der skal fremme klimavenligt byggeri.

”Regeringen har taget fat på den store udfordring, det er, at få reduceret drivhusgasudledningerne fra landbruget og byggeriet. Derfor glæder det mig, at partierne bag aftalen i dag er med på at få sat ekstra skub i omstilling af netop de sektorer,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Partierne er enige om at sætte penge af til at udvikle et nyt koncept for klimaregnskaber og oplysning til landmændene. Det skal styrke de enkelte landmænds viden om de klimamæssige konsekvenser af deres produktion og give dem nogle styringsredskaber, så de kan planlægge deres landbrugsdrift i en mere klimavenlig retning. Derudover er der afsat midler til to projekter, der skal fremme produktionen af mere klimavenligt dyrefoder.

”Vi sætter næsten 8 mio. kr. af i 2019 til at få udviklet et solidt koncept for klimaregnskaber til landbrugsbedrifterne. Det skal give landmændene nogle værktøjer til at planlægge deres landbrugsdrift mere klimavenligt. Det er konkret klimapolitik, der virker i marken,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Desuden vil partierne, i samarbejdet med branchen, sætte gang i et gennemgribende analysearbejde, der skal samle viden omkring klimavenligt byggeri, herunder træbyggeri. Det skal sikre, at alle byggeriets parter kan omsætte den nyeste viden, forskning og innovation til praksis.

Klimapuljen, der stammer fra PSO-aftalen, skal målrettes drivhusgasreduktioner, der kan bidrage til Danmarks 2030-mål i de ikke kvotebelagte sektorer – landbrug, transport og boliger. Med aftalen tages der fat på udledninger fra landbruget og byggeriet.

Fakta

Med aftalen om den grønne klimapulje i 2019 afsættes der 26,7 mio. kr. til fire klimatiltag. Det drejer sig om:

  • Udvikling af koncept for klimaregnskaber og oplysning på bedriftsniveau
  • Forsøg omkring klimavenlig foderproduktion
  • Udvidelse af tilskudsrammen til ordning vedr. fremme af grøn bioraffinering
  • Fremme af grønt byggeri gennem igangsættelse af en række analyser og undervisningsrettede tiltag.

Se aftalen her

Kontakt:

Presserådgiver Lasse Bendtsen, M: 4172 3884, lasab@efkm.dk

Relaterede nyheder

Temaer

Interessentforum for CCUS

Hold dig opdateret om aktiviteter og seminarer på denne side

Læs mere her

   

Billede af ungeklimarådet og ministeren

Ungeklimarådet

Ungeklimarådet skal bringe nytænkning ind i dansk klimapolitik.

Ungeklimarådet

Borgertinget på klimaområdet

Danmarks borgerting består af 99 danske borgere, der skal diskutere forskellige klimadilemmaer.

Læs mere om borgertinget

Billede af tekst "Regeringens klimapartnerskaber"

Partnerskabernes anbefalinger

Som led i den danske klimaindsats har regeringen etableret 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet samt et Grønt Erhvervsforum

Læs mere om partnerskaberne her

Skoleelever

Klima for skoleelever

Er du skoleelev, og vil du gerne vide mere om, hvordan og hvorfor klima hænger sammen med vores energiforbrug, så er du havnet det rigtige sted.

Klima for skoleelever

Vindmølle nedefra

Eksportstrategi

Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling og energieffektivitet.

Læs mere om Eksportstrategien