Danmark topper international klimaliste

Publiceret 09-11-2021

Internationale grønne organisationers årlige vurdering af 60 landes klimaindsatser placerer Danmark forrest i kapløbet mod klimakrisen.

Danmark ligger i år øverst på Climate Change Performance Index (CCPI), som tirsdag er offentliggjort på COP26 i Glasgow. CCPI vurderer igen i år, at der ikke er nogen lande, som opfylder kriterierne til top tre, så Danmarks placering på en fjerdeplads er den bedste. 60 lande, der tilsammen udleder mere end 90 pct. af de globale drivhusgasser, er med i indekset.

”Det er et dejligt skulderklap til Danmark. Vi er ikke i mål med den grønne omstilling, men vi er kommet langt. Og da vi er et lille land, der gerne vil gøre en forskel ved at gå forrest med det gode eksempel, er det godt, at vores indsats anerkendes ude i verden. Kun på den måde kan vi inspirere andre til at gøre mange af de samme ting, som vi har held med.”

”Som rapporten også viser, betyder dette ikke, at vi kan hvile på laurbærrene. Også i Danmark skal vi – selv om vi altså vurderes til at være det land i verden med den bedste klimaindsats – gøre mere. Det planlægger vi bestemt også at gøre. Vi skal have endnu mere vedvarende energi i stedet for kul og biomasse, ligesom vi skal have en grøn skattereform og investere i nye teknologier som CO2-fangst og grøn brint”, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Danmark som grønt foregangsland

Som i sidste års CCPI scorer Danmark højt i kategorierne drivhusgasudledninger, vedvarende energi og klimapolitik. Det fremhæves, at Danmarks klimamål er kompatible med Paris-aftalen.

”Det handler ikke kun om vores mål for omstillingen, men også om hvordan vi omstiller os. Ved at være et grønt foregangsland, kan vi vise andre lande, at omstillingen mod et klimaneutralt samfund kan give bæredygtig vækst og gode jobs. Det er afgørende, hvis vi vil have andre lande til at følge trop”, siger klimaminister Dan Jørgensen fra Glasgow.

CCPI offentliggøres hvert år på FN's klimamøder. Årets indeks udgives af GermanWatch og New Climate Institute i samarbejde med Climate Action Network. Climate Action Network (CAN) er verdens største klimanetværk bestående af over 1.500 civilsamfundsorganisationer i over 130 lande, herunder Danmark.

Sidste år var Danmark nummer 6 på listen.

Kontakt:
Klimaministeriets pressetelefon på 41 72 38 05

Relaterede nyheder

Temaer

Interessentforum for CCUS

Hold dig opdateret om aktiviteter og seminarer på denne side

Læs mere her

   

Billede af ungeklimarådet og ministeren

Ungeklimarådet

Ungeklimarådet skal bringe nytænkning ind i dansk klimapolitik.

Ungeklimarådet

Borgertinget på klimaområdet

Danmarks borgerting består af 99 danske borgere, der skal diskutere forskellige klimadilemmaer.

Læs mere om borgertinget

Billede af tekst "Regeringens klimapartnerskaber"

Partnerskabernes anbefalinger

Som led i den danske klimaindsats har regeringen etableret 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet samt et Grønt Erhvervsforum

Læs mere om partnerskaberne her

Skoleelever

Klima for skoleelever

Er du skoleelev, og vil du gerne vide mere om, hvordan og hvorfor klima hænger sammen med vores energiforbrug, så er du havnet det rigtige sted.

Klima for skoleelever

Vindmølle nedefra

Eksportstrategi

Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling og energieffektivitet.

Læs mere om Eksportstrategien