Pressemeddelelse fra Ungeklimarådet

Ungeklimarådet har fået 7 medlemmer med nye perspektiver

Publiceret 31-03-2022

Ungeklimarådet har fået 7 nye medlemmer med vidt forskellige baggrunde og en masse nyskabende ideer til, hvordan vi kan skalere den grønne omstilling. Derudover kommer medlemmerne også til at styrke rådets eksisterende arbejde med bl.a. lokale Ungeklimaråd.

Ungeklimarådet gør sig klar til et nyt kapitel med tilføjelsen af 7 nye erfarne unge. De nye medlemmer er udpeget på baggrund af en række faktorer, der sikrer, at rådet stadig er geografisk og uddannelsesmæssigt diverst. Ungeklimarådet har allerede haft en introweekend med de nye medlemmer, som hurtigt er startet i forskellige arbejdsgrupper, hvor deres friske perspektiver bringer input til rådets eksisterende arbejde. 

Forperson, Nadia Gullestrup, fortæller, at der er blevet taget godt imod de nye kræfter hos rådets eksisterende medlemmer, og tilføjer:

Det er altid godt med nye kræfter, og man kan også mærke, at medlemmerne, der var i rådet på forhånd, er blevet endnu mere motiverede af de nyes perspektiver. Især bliver vores eksterne kommunikation fremadrettet styrket, da flere af de nye medlemmer har erfaringer med det. Derudover bliver vores eksisterende arbejde med oprettelse af lokale ungeklimaråd i kommunerne også styrket

Læs mere om Ungeklimarådet her

De nye medlemmer er som følger:

Maiken Tillgaard - Uddannet lærer i engelsk, biologi og matematik. Arbejder på Klovborg Friskole.

Jakob Fritzbøger Christensen - Medstifter og direktør i GRØN, Fonden for Bæredygtig Udvikling. 

Clara Guttman Andersen - Uddannet kandidat i Forest and Nature Management fra Københavns Universitet og arbejder til dagligt med skovinvesteringer i Europa.

Nick Petersen Jørgensen - i kombinationslære som elektriker ved Vestas og Elcon. Udpeget af Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Yasemin Yavari - Uddannet kandidat i Erhvervsøkonomi og Kommunikation fra Copenhagen Business School og arbejder til dagligt med energirigtige løsninger til industrien hos Schneider Electric.

Anna Bak Jäpelt - Bæredygtighedsrådgiver og projektleder i Tænketanken Frej. Studerer agronomi på Københavns Universitet.

Tyra Møll-Holst - Studerer statskundskab på Københavns Universitet, hvor hun de to foregående år har været medlem af studienævnet.

 

Relaterede nyheder

Temaer

Interessentforum for CCUS

Hold dig opdateret om aktiviteter og seminarer på denne side

Læs mere her

   

Ungeklimarådet

Ungeklimarådet skal bringe nytænkning ind i dansk klimapolitik.

Ungeklimarådet

Borgertinget på klimaområdet

Danmarks borgerting består af 99 danske borgere, der skal diskutere forskellige klimadilemmaer.

Læs mere om borgertinget

Billede af tekst "Regeringens klimapartnerskaber"

Partnerskabernes anbefalinger

Som led i den danske klimaindsats har regeringen etableret 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet samt et Grønt Erhvervsforum

Læs mere om partnerskaberne her

Skoleelever

Klima for skoleelever

Er du skoleelev, og vil du gerne vide mere om, hvordan og hvorfor klima hænger sammen med vores energiforbrug, så er du havnet det rigtige sted.

Klima for skoleelever

Vindmølle nedefra

Eksportstrategi

Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling og energieffektivitet.

Læs mere om Eksportstrategien