For det første skal landene gennemføre de reduktioner i deres udledning, som de har forpligtet sig til. Det betyder for Danmarks vedkommende, at vi sammen med de andre medlemslande i EU skal opfylde EU’s mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2030 i forhold til i 1990.
Ambitionsmekanismen skal forhandles helt på plads
Den såkaldte ambitionsmekanisme i Parisaftalen lægger op til, at EU i fremtiden løbende skal tage stilling til medlemslandenes bidrag til klimaindsatsen. Det skal selvfølgelig ske på et transparent og solidt beslutningsgrundlag, der blandt andet tager højde for de præcise temperaturmål, som er afspejlet i Parisaftalen. EU skal senest i 2020 genbekræfte eller opdatere sit klimamål for 2030.
Derudover skal man i de kommende år færdiggøre forhandlingerne om, hvordan landene skal rapportere om deres udledninger. Her er det vigtigt for Danmark og EU, at alle lande kommer til at følge et fælles regelsæt. Samtidig skal der dog være fleksibilitet for de mindst udviklede lande.
Danmark har udsendt en erklæring om internationalt lederskab sammen med andre ambitiøse lande, der stræber efter at holde stram snor i Parisaftalens målsætninger. Konkret lover landene i ”A Declaration for Ambition” at undersøge mulighederne for at øge deres egne klimaambitioner. Samtidig understreger landene vigtigheden af at få sikret et solidt regelsæt for Parisaftalen på COP 24 i Polen til december. Endelig sender landene også et klart signal om deres fulde støtte til FN’s Generalsekretær, António Guterres, og hans planer om at holde et klimatopmøde i 2019.
En global reduktionsindsats før 2020
Under COP21 blev landene enige om at arbejde for at øge den globale indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser, før Parisaftalen træder i kraft i 2020. Derfor skal der frem mod 2020 afholdes en række tekniske ekspertmøder med fokus på politikker og teknologier, der kan bidrage til at reducere udledningen – for eksempel inden for vedvarende energi og energieffektivitet. Det er områder, hvor blandt andre danske virksomheder har styrkepositioner.
Møderne understøtter den årlige dialog under COP-møderne med deltagelse af både ministre og den private sektor. Formålet er at skabe politisk momentum og etablere et forum for at søsætte nye initiativer og partnerskaber og følge op på tidligere lancerede initiativer. Disse aktiviteter ligger i forlængelse af den handlingsorienterede dagsorden ”Lima-Paris Action Agenda” (LPAA), der har fokus på at fremvise og øge klimaindsatsen fra den private sektor og andre ikke-statslige aktører.
Klimafinansiering til ulandene
I Parisaftalen bekræfter ilandene deres løfte om at mobilisere 100 milliarder USD om året fra 2020 til ulandenes klimaindsats fra blandt andet offentlige og private kilder. Desuden skal der inden 2025 vedtages et nyt mål for finansiering til ulandene for perioden efter 2025. Her åbner Parisaftalen samtidig for, at flere lande kan bidrage til finansieringen.
Danmark og EU kan spille en central rolle ved at hjælpe ulandene med at omsætte deres klimamål til konkrete projekter gennem klimafinansiering og kapacitetsopbygning. Fra dansk side har vi særligt fokus på at assistere de store vækstøkonomier med deres grønne omstilling ved at stille danske erfaringer, ekspertise og teknologi til rådighed.
Det gør vi for eksempel gennem KEFMs bilaterale myndighedssamarbejder med lande som Kina, Mexico, Vietnam og Sydafrika. Her arbejder vi blandt andet for at udbrede omkostningseffektive, langtidsholdbare danske løsninger, der kan bidrage til at reducere energiomkostninger og udledning af drivhusgasser.
Desuden har Danmark fokus på at mobilisere klimafinansiering fra private aktører. Det sker blandt andet gennem Den Danske Klimainvesteringsfond og i samarbejde med de øvrige nordiske lande.