EU-landene har dermed givet hinanden et grønt håndslag på den mest ambitiøse klimakurs i verden.
”Det gør mig glad og stolt som borger i EU. Aftalen viser europæisk vilje og sammenhold i en tid, hvor EU-skepsis har tag i mange. Og i en tid hvor den amerikanske præsident er ved at trække USA baglæns ud af den globale indsats mod menneskeskabte temperaturstigninger”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Det var ikke nemt at komme til enighed. Flere lande var bekymrede for prisen på at skære ned på udledningerne og konsekvenserne for industri- og landbrugsproduktion.
”Hvis man døjer med stor arbejdsløshed, økonomisk underskud eller har en energitung produktion, kan jeg godt forstå, at ambitiøse klimamål kan synes sekundære. Noget som de andre må tages sig af. Men den tanke er fattig. Jeg tror fuldt og fast på, at vi må have de lange briller på og sætte os høje mål. Det kan godt lade sig gøre at have økonomisk udvikling samtidig med, at man tager livtag med CO2-udledningen. Det er Danmark et eksempel på”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Danmarks grønne regning
Der blev fra dansk side lagt pres på for at få en aftale i hus, og det estiske EU- formandskab fremlagde kompromisforslag, der i sidste ende viste sig at være afgørende for at få aftalen mellem EU-landene på plads.
Danmark skal reducere CO2-udledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer, der dækker transporten, landbruget og boliger, med 39 procent i 2030 sammenlignet med 2005. Det er et af de højeste mål i EU.
Men der tages også særlige hensyn til Danmark, fordi man blandt andet står med en særlig udfordring i landbruget, hvor det er vanskeligere at reducere CO2-udledningerne.
Danmark får således mulighed for at medregne forbedringer i optaget og udledninger fra jorde og skove i indfrielsen af reduktionsmålet gennem den såkaldte LULUCF-fleksibilitet. Konkret betyder det, at Danmark kan medregne reelle klimaforbedringer fra f.eks. stop for dræning af organiske jorde og øget kulstoflagring i mineraljorde på op til 14,6 mio. ton samlet i perioden 2021-2030.
Danmark får desuden mulighed for at kunne anvende op til ca. 8 mio. kvoter fra EU’s kvotehandelssystem til at indfri reduktionsmålet. Dette sker konkret ved at annullere nogle af de kvoter, som Danmark ellers sætter til salg i EU’s kvotehandelssystem.
EU’s medlemslande indgik på Rådsmødet desuden en aftale om den såkaldte LULUCF-forordning, der fastsætter, hvordan man fra 2021 skal integrere jorde og skove i EU’s klimaregulering. Den afgørende knast i forhandlingerne var regnskabsreglerne for optag og udledninger fra skov. Her lykkedes det Danmark og ligesindede lande at holde fast i, at der skal være orden i klimaregnskabet, når man for eksempel øger skovhugsten i EU.
I det kommende år vil regeringen præsentere sin strategi for, hvordan Danmark kan indfri EU-klimamålet for 2030.
For nærmere
Læs pressemeddelelsen som blev sendt ud inden EU’s miljørådsmøde her.
Kontakt
Presse
Chris Hammeken
41723805
chh@efkm.dk