Korrekte adresser er vigtige, når den offentlige forvaltning skal kommunikere med borgerne, når den private virksomhed skal levere varer til sine kunder, eller når udrykningskøretøjer skal hurtigt frem til et ulykkessted. Er adresserne ikke korrekte, eller findes de slet ikke, så koster det tid, penge eller i værste tilfælde menneskeliv.
”Vigtigheden af adressedata af høj kvalitet er svær at overvurdere. Det mest jordnære eksempel er, at ambulancen med præcise adresser kan finde hurtigt frem til en ulykke. Samtidig styrker vi den offentlige forvaltning og skaber bedre muligheder for de erhvervsdrivende, et vigtigt resultat, som vi har gennemført i samarbejde med kommunerne,” siger energi-, forsynings og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Ny fælles standard
Siden 2012 har Energi-, forsynings- og klimaministeriet i samarbejde med kommunerne gennemført et omfattende arbejde med at standardisere og hæve kvaliteten på danske adresser. Tidligere har forskellige myndigheder haft deres egne adresseregistre, som de hver især har brugt ressourcer på at holde opdateret. Samtidig har der ikke været en fælles standard for, hvordan man skriver en adresse, hvilket har resulteret i fejl og uklarheder om mange adresser. Det er slut nu, med den nye fælles standard.
Effektiviseringsgevinst på en lille milliard
En ny måling foretaget af analysevirksomheden Damvad viser, at de nye adressedata årligt vil give effektiviseringsgevinster for op mod 950 mio. kr., fordelt på ca. 652 mio. kr. i den offentlige sektor og ca. 298 mio. kr. i den private sektor.
100.000 nye adresser
Adresseprogrammet har handlet om at hæve kvaliteten af adresser, administrative inddelinger (kommuner, regioner m.fl.) og stednavne. Kvalitet betyder i denne sammenhæng, at de forskellige data bliver standardiseret, så en adresse for eksempel altid bliver skrevet på præcis samme måde. På mange plejehjem og kollegier har der eksempelvis været forskellige måder at benævne værelserne på.
Mere end 100.000 personer og virksomheder, som tidligere ikke har haft en adresse fx i kolonihaver og virksomheder i industrikvarterer er også blevet tildelt adresser.
Gratis data
Brugen af adressedata er også steget voldsomt fra 52 mio. datakald i 2014 til 1.863 mio. kald i 2018. Alle data stilles frit til rådighed for offentlige myndigheder, private virksomheder og borgere. Adresserne skal kun opdateres ét sted, og brugerne kan være sikre på, at adresserne altid er korrekte og opdaterede.
De forbedrede adressedata er løbende blevet sat i drift, og nu er hele programmet altså gennemført. Alle adressedata stilles frit til rådighed for offentlige og private på distributionsplatformen DAWA (Danmarks Adressers Web API).
Få gratis adgang til data på platformen Dawa
Hent Damvads rapport "Måling af brugen og værdiskabelsen af Danmarks Adressers Web API (DAWA)"
Kontakt
Energi-, forsynings- og klimaministeriet,Christian Lietzen, 4172 3876, chrli@efkm.dk
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, René Thunø, 2236 4962, retje@sdfe.dk