Østersøens lande styrker samarbejde om mere havvind og øget energisikkerhed

Publiceret 30-08-2022

Otte lande fra Østersø-regionen har taget første spadestik til at bygge en ny energialliance. Som afslutning på Østersøtopmødet underskrev de Marienborg-erklæringen og satte en fælles ambition om at syvdoble havvindskapaciteten i Østersøregionen og styrke el-samarbejdet på tværs af grænser.

Med krigen i Ukraine er uafhængighed af russiske fossile brændsler blevet en afgørende prioritet for Europa. Nu har Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Polen, Estland, Letland og Litauen fundet en opskrift, der skal få os nærmere målet om et energiuafhængigt EU.

Ved Østersøtopmødet på Marienborg blev landene enige om at indgå et tættere samarbejde om energi og udbygningen af vedvarende energi – og satte en fælles ambition om at syvdoble havvindskapaciteten i 2030. Målet er at bygge 19,6 GW havvind i Østersøen i 2030. I dag er der opført 2,8 GW.

På Marienborg skrev energiministrene og politiske repræsentanter for Østersøens lande under på erklæringen, der beskriver hvordan ambitionerne konkret skal føres ud i livet

”Med Marienborg-erklæringen og syvdoblingen af havvind i Østersøen tager vi et vigtigt skridt for både klimaet og vores sikkerhed. Vi har nu fået landene i den absolutte frontlinje stærkere engageret i udbygningen af havvind. Målet er at sige farvel til sort energi og fratage Putin muligheden for at bruge energi som våben,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

På den lange bane er svaret på truslen mod forsyningssikkerheden vedvarende energi. Men for også at sikre uafhængighed af russisk energi på den korte bane er de otte lande også blevet enige om at samarbejde om alternativer som flydende gas (LNG) – og afsøge mulighederne for at etablere el-forbindelser på tværs af Østersøregionen, f.eks. ved brug af energiøer.

Danmark og Tyskland har for nylig indgået en aftale om, at Tyskland skal kobles på Energiø Bornholm. Det vil i 2030 sikre grøn strøm til op mod 4,5 millioner danske og tyske husstande.

Danmark har på Østersøtopmødet også indgået et nyt myndighedssamarbejde med de baltiske lande om at overføre de danske erfaringer med at bygge havvind. Samarbejdet vil løbe frem til og med 2025.

Læs fakta om topmødet her. 

Læs Letter of Intent her.

Læs energiministrenes erklæring her.

Kontakt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressetelefon på 41 72 38 05

Fakta  

  • Med Marienborg-erklæringen vil landene styrke deres nationale og EU’s uafhængighed af russiske fossile brændsler gennem et tættere samarbejde om energi og udbygning af vedvarende energi. 
  • I dag er havvindskapaciteten i Østersøregionen 2,8 GW.
  • Danmark, Sverige, Polen, Finland, Estland, Letland, Litauen og Tyskland er blevet enige om en fælles ambition 19,6 GW i 2030.
  • På baggrund af de udmeldte ambitioner om 2030 ventes det, at Danmark med 6,3 GW vil have den største havvindskapacitet i Østersø-regionen, efterfulgt af Polen med 5,9 GW, Tyskland med 3,8 GW, Litauen på 1,4 GW, Estland med 1 GW, Sverige på 0,7 GW, Letland på 0,4 GW og Finland på 0,1 GW.
  • Den samlede danske udbygning af havvind i Østersøregionen frem mod 2030, der bl.a. omfatter nye parker ved Hesselø, Kriegers Flak II og Energiø Bornholm, kan skabe mellem 50.000 årsværk i byggefasen og 73.000 årsværk over den samlede levetid. Tallene er baseret på et dansk studie bestilt af brancheorganisationerne.
  • Hele Østersø-regionens udbygning af havvind frem mod 2030 kan skabe mellem 167.450 årsværk i byggefasen og 181.554 årsværk over den samlede levetid.

Relaterede nyheder

Temaer

NEKST - den nationale energikrisestab

Den nationale energikrisestab, NEKST skal øge tempoet i den grønne omstilling.

 

NEKST - den nationale energikrisestab

Klimastatus og –fremskrivning

Klimastatus og -fremskrivning (KF) er KEFM’s årlige udgivelse, der skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimalovens målsætning om, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal reduceres.

Klimastatus og –fremskrivning

Ungeklimarådet

Ungeklimarådet skal bringe nytænkning ind i dansk klimapolitik.

Ungeklimarådet