40.000 danskere har fået økonomisk hjælp til energieffektivisering

Publiceret 15-09-2022

Danskerne har sammenlagt fået lovning på ca. 1,2 milliarder kroner til grønnere boliger, siden bygningspuljen åbnede i 2020.

Skift til varmepumper, energivenlige vinduer og efterisolering er blandt de tiltag, danskerne siden 2020 har kunnet søge om tilskud til. Nu har ca. 40.000 husstande fået tilsagn om tilskud til et samlet beløb på 1,2 milliarder kroner. Bygningspuljen, der kan søges af boligejere til energiforbedring af helårsboliger, har til formål at nedbringe energiforbruget og omstille varmeforsyningen til grønnere kilder.

Og det glæder klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen, at så mange har benyttet sig af muligheden.

”De vigtigste redskaber i den grønne omstilling er at bruge energien effektivitet og at skifte fra sort til grøn energi og varme. Det er både bæredygtigt for klimaet og for økonomien, og med Putins invasion af Ukraine er det kun blevet vigtigere, at vi hurtigst muligt gør os uafhængige af russisk gas. Derfor er jeg glad for, at ca. 40.000 husstande har fået tilsagn om tilskud til at gøre deres bolig grønnere.”

Se på Sparenergi, hvordan midlerne er blevet brugt indtil videre.

Her kan du få et overblik over, hvordan midlerne er blevet fordelt på tværs af regioner:

Hele landet

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Kontakt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressetelefon på 41 72 38 05

Fakta

  • Bygningspuljen åbnede første gang i 2020. Boligejerne har indtil nu samlet fået 39.573 tilsagn om tilskud til energiforbedring af helårsboliger.

  • Mellem runderne er størrelsen af tilskud blevet nedjusteret for at sikre, at flere danske boligejere kunne få tilskud. Effekten af det ses tydeligt på antallet af tilsagn, der er givet.

  • Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blev i sommeren 2021 enige om en justering af Bygningspuljen. Puljen målrettes nu de boliger, der har energimærke E, F og G, og som derfor trænger mest til en energirenovering – dog vil alle fortsat have samme mulighed for at søge om tilskud til en varmepumpe. Som en del af aftalen bliver tilskudssatserne nedjusteret, hvilket betyder, at flere kan få glæde af puljen.

  • Det er vedtaget, at der er i 2022 skal gives tilsagn, så mindst 80 procent af midler i Bygningspuljen gives til energiforbedringsprojekter, der inkluderer energiforbedringer vedrørende konvertering til varmepumpe til opvarmning af helårsboliger.

  • Fra 2023 opsplittes Bygningspuljen i en varmepumpepulje og en energirenoveringspulje. Formålet er at reducere stop-go-effekter samt markant reducere sagsbehandlingstiden for varmepumpeansøgninger.  

Relaterede nyheder

Temaer

Interessentforum for CCUS

Hold dig opdateret om aktiviteter og seminarer på denne side

Læs mere her

   

Billede af ungeklimarådet og ministeren

Ungeklimarådet

Ungeklimarådet skal bringe nytænkning ind i dansk klimapolitik.

Ungeklimarådet

Borgertinget på klimaområdet

Danmarks borgerting består af 99 danske borgere, der skal diskutere forskellige klimadilemmaer.

Læs mere om borgertinget

Billede af tekst "Regeringens klimapartnerskaber"

Partnerskabernes anbefalinger

Som led i den danske klimaindsats har regeringen etableret 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet samt et Grønt Erhvervsforum

Læs mere om partnerskaberne her

Skoleelever

Klima for skoleelever

Er du skoleelev, og vil du gerne vide mere om, hvordan og hvorfor klima hænger sammen med vores energiforbrug, så er du havnet det rigtige sted.

Klima for skoleelever

Vindmølle nedefra

Eksportstrategi

Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling og energieffektivitet.

Læs mere om Eksportstrategien