Danmark indgår en række aftaler om tættere energiforbindelser til Europa

Publiceret 24-04-2023

Implementering af Nordsølandenes ambitiøse mål for udbygningen af vedvarende energi var i fokus, da statsoverhoveder og energiministre fra ni lande i dag var samlet til Nordsøtopmøde i Belgien. Klima-, energi- og forsyningsministeren har ud over en energiministererklæring underskrevet fem aftaler, der skal bidrage til at sikre, at de grønne ambitioner bliver til virkelighed.

Ca. 120 GW havvind i 2030 og mindst 300 GW havvind i 2050. Det fælles mål har ni lande i dag underskrevet på Nordsøtopmødet i Oostende i Belgien, hvor statsminister Mette Frederiksen og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard deltog. Samtidig blev der indgået en række aftaler om, hvordan ambitionen skal føres ud i livet.

”De seneste år er der blevet sat mange flotte mål for grøn omstilling og vedvarende energi. Blandt andet det, vi i dag har sat om mindst 300GW i 2050. Det er mere end, hvad der skal til for at dække alle europæiske husstandes forbrug. Det er altså vildt.  Men målene har selvfølgelig kun værdi, hvis de følges op af handling. Derfor har jeg i dag sat min underskrift på en række aftaler med de andre lande om konkret, grønt samarbejde,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Bedre forbindelser til Europa

Flere af aftalerne handler om at samarbejde med andre lande om mulige forbindelser mellem den danske energiø i Nørdsøen og andre udenlandske energihubs, så den grønne strøm, Danmark producerer, kan komme forbrugere og industri i andre europæiske lande til gode. 

Inden for det næste år vil Danmark offentliggøre det største havvindsudbud i dansk historie, der muliggør udbygningen af yderligere 9 GW havvind før slutningen af 2030. Regeringen ønsker at give markedet frihed til at opstille mere havvind, end der er politisk aftalt, og de 9 GW kan dermed blive til 14 GW – og måske endnu mere. Regeringens forslag til en ny havplan indeholder desuden en fordobling af det udlagte område til vedvarende energi.

”Med det kommende havvindsudbud sikrer vi, at vi i Danmark kommer til at producere langt mere grøn strøm, end vi selv kan bruge. Derfor er vores forbindelser til andre lande lige så vigtige som havvindsudbygningen i sig selv. I dag har vi underskrevet en række af de aftaler, der skal sætte rammerne for, at Nordsøens grønne strøm uhindret kan nå dem, der skal bruge den,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

300 GW er mere end nok til at levere grøn strøm til alle europæiske husstande. Det ambitiøse mål er en udvidelse af det mål, der blev sat ved sidste års Nordsøtopmøde i Esbjerg med Danmark som vært. Her deltog Nederlandene, Belgien, Tyskland og EU-kommissionen. I år er deltagerkredsen udvidet med Frankrig, Irland, Storbritannien, Norge og Luxemburg.

På Nordsøtopmødet i Oostende har de ni lande også fremhævet behovet for at samarbejde tættere om fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 (CCUS). Blandt de aftaler, som Danmark i dag har indgået er også en samarbejdsaftale med Tyskland om CCUS. Formålet med aftalen er bl.a. at dele erfaringer om teknologiudvikling og udviklingen af de mest hensigtsmæssige regulatoriske rammer for CCUS. Den danske del af Nordsøen og dansk undergrund generelt rummer et betydeligt potentiale for lagring af CO2, som langt overstiger vores egne behov. Danmark kan derfor være med til at hjælpe Tyskland med at omstille den tunge industri, særligt der, hvor der ikke er andre umiddelbare løsninger.

Her de aftaler, Danmark har indgået på Nordsøtopmødet i Oostende

Oostende-erklæringen: Stats- og regeringscheferne fra Belgien, Nederlandene, Tyskland, Storbritannien, Luxemburg, Frankrig, Norge, Irland og Danmark har i dag underskrevet Oostendeerklæringen. Læs erklæringen HER

Energiministrenes erklæring: Energiministrene fra Belgien, Nederlandene, Tyskland, Storbritannien, Luxemburg, Frankrig, Norge, Irland og Danmark har i dag underskrevet Energiministrenes Oostendeerklæring. Læs erklæringen HER

Belgien, Nederlandene, Tyskland og Danmark: De fire lande gik oprindeligt sammen om Esbjerg-erklæringen sidste år og vil fortsat stræbe efter at udvikle det første sammenkoblede system af energiøer og -hubs i Nordsøen. I dag underskrev landene en ny aftale, der sigter efter at indgå de nødvendige politiske aftaler inden 2025, som gør det muligt for de transmissionsansvarlige selskaber at arbejde videre og afsætte de nødvendige ressourcer til at analysere mulighederne for at forbinde alle de forskellige energiøer og -hubs i Nordsøen inden midt-2030’erne.

Belgien: Danmark og Belgien har allerede indgået aftaler, som sigter mod realisering af ”TritonLink” - et el-kabel der skal forbinde den danske energiø i Nordsøen til enten en belgisk energiø eller det belgiske fastland i 2033. Danmark og Belgien har i dag indgået en aftale om at undersøge mulighed for at bygge endnu en udlandsforbindelse efter 2033.

Tyskland: Danmark og Tyskland har i dag sat samarbejdet om Energiø Nordsøen i gang ved at underskrive en aftale om at undersøge mulighed for at forbinde energiøen i Nordsøen til en tysk hub for havvind på omk. 10 GW.

Tyskland: Danmark og Tyskland har desuden underskrevet en samarbejdserklæring om CO2-fangst, udnyttelse og lagring (CCUS). Formålet med at underskrive erklæringen med Tyskland er at signalere over for markedet, at Danmark er en seriøs spiller, når det gælder lagring af store mængder CO2.

Storbritannien: Danmark og Storbritannien har som en del af det danske myndighedssamarbejde underskrevet en bilateral hensigtserklæring til topmødet om et bredt samarbejde på energiområdet, herunder bl.a. inden for havvind (herunder afsøge potentialet i en forbindelse mellem Storbritannien og den danske energiø), brint, fjernvarme, energieffektivisering i bygninger og industriel dekarbonisering.

Relaterede nyheder

Temaer

NEKST - den nationale energikrisestab

Den nationale energikrisestab, NEKST skal øge tempoet i den grønne omstilling.

 

NEKST - den nationale energikrisestab

Klimastatus og –fremskrivning

Klimastatus og -fremskrivning (KF) er KEFM’s årlige udgivelse, der skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimalovens målsætning om, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal reduceres.

Klimastatus og –fremskrivning

Ungeklimarådet

Ungeklimarådet skal bringe nytænkning ind i dansk klimapolitik.

Ungeklimarådet