Aftale om større energiparker på land og mere kompensation til naboer til solceller og vindmøller

Publiceret 12-12-2023

Nu bliver det nemmere at opføre større energiparker på land med solceller og vindmøller, som skal bidrage til volumen og hastighed i den grønne omstilling. Energiparkerne har samtidig potentialet til at blive grønne kraftcentre, som også kan bidrage til den lokale udvikling – særligt i landdistrikterne. Dertil får naboer og lokalsamfund større del i gevinsterne.

Der er nu bred enighed om rammerne for større energiparker på land og om at tage et stort skridt på vejen mod en firedobling elproduktionen fra sol og vind på land frem mod 2030.

Regeringen har indgået en aftale med SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet om at bane vejen for udbygningen af vedvarende energi på land, som er den hurtigste og billigste udbygning.

Se Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023.

Udbygningen af vedvarende energi kan nu også ske gennem etablering af større energiparker på land med solceller og vindmøller med mulighed for at kombinere parkerne med PtX-anlæg og relevante virksomheder, som kan skabe udvikling lokalt. Regeringen og aftalepartierne er enige om, at det fremadrettet skal være lettere og hurtigere at bringe større, sammenhængende arealer i spil til energiparker. Staten vil samtidig få mulighed for hel eller delvis overtagelse af myndighedsbehandlingen af energiparkerne, så de kan blive etableret hurtigere og lettere end i dag.  

Kompensationen til de naboer og lokalsamfund, der bidrager med arealer til den vedvarende energi, øges. I alt kommer cirka 2,5 milliarder kroner til at gå til naboer og lokalsamfund via grøn pulje og VE-bonusser. Indbetalingerne til grøn pulje gøres også mere fleksibel til gavn for lokalsamfundene.

”Det skal være en vindersag at få en energipark. Solceller og vindmøller fylder i landskabet, og de skal opføres i samspil med omgivelserne. Og vi baner vejen for grønne kraftcentre, der kan skabe lokal udvikling og vækst. Det skal ske samtidig med, at naboer og lokalsamfund får mere ud af gevinsterne ved vedvarende energi. Fremover får vi brug for meget mere el til elbiler, varmepumper og til erhvervslivet. Lige nu går det for langsomt med vedvarende energi på land, så jeg er glad for, at så mange partier tager ansvar for at få sat både mængden og farten op,” siger klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard  

”Det er alfa og omega, at løsningerne på naturkrisen og klimakrisen kan gå hånd i hånd, og denne aftale er et godt eksempel på, hvordan vi har fundet en balanceret løsning. Danmark er et lille land, og der er rift om pladsen. Derfor må vi acceptere, at nogle vindmøller eller solceller skal placeres i nærheden af naturarealer. Men vi går ikke på kompromis med sårbare naturområder, og vi tager vidtgående hensyn til naturen og miljøet, når der skal etableres energiparker. Det er vigtigt, at vi på den måde sikrer, at værdifuld og sårbar natur ikke tager skade,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

”Vi har alle et ansvar for den historiske omstilling til grøn energi. Men vi skal sikre, at naboer til kommende energiparker bliver kompenseret ordentligt for det ansvar, de løfter. Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at vi med aftalen sikrer bedre kompensation lokalt. Både med højere kontante gevinster til naboerne og med ekstra midler til tiltag i lokalområdet. De nye energiparker er samtidig en god mulighed for at skabe udvikling og flere arbejdspladser lokalt,” siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin.

”De danske produktionsvirksomheder spiller en vigtig rolle, når vi skal i mål med den grønne omstilling. Derfor er jeg glad for, at vi med aftalen baner vejen for, at energiparkerne også kan være med til at udvikle lokale, grønne kraftcentre med lokale økosystemer, ved at virksomhederne kan placeres omkring energiparkerne,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Gevinsten ved at opstille solceller og vindmøller på land bliver nu meget større for naboer og lokalsamfundet. Det er vigtigt for Socialdemokratiet, at lokal opbakning og hurtig udbygning af vedvarende energi går hånd i hånd,” siger Lea Wermelin, klima-, energi- og forsyningsordfører for Socialdemokratiet.

“Vi skal have flere vindmøller og solceller op på land, og det skaber vi nu en god ramme for. Det har været frustrerende de seneste par år at se, at der simpelthen ikke kom møller op. Nu fjerner vi sten på vejen for udviklerne. Samtidig styrker vi den lokale gevinst, og det har været vigtigt for Venstre. De kommuner, som tager ansvar for at producere grøn energi til resten af samfundet, får en større økonomisk gevinst. Ligesom naboerne bliver bedre kompenseret. Lokal opbakning er central for at komme videre,” siger Linea Søgaard-Lidell, klima-, energi- og forsyningsordfører for Venstre.

”Der er ofte mange interesser i spil, når der skal sættes vindmøller og solceller op på land – dem skal vi lytte til. Med aftalen i dag sætter vi en tyk streg under, at grøn omstilling og lokal udvikling hænger sammen. Vi giver nu flere penge til kommuner og naboer, som tager ansvar og siger ja til energiparker i deres områder. Og vi baner vejen for, at energiparker kan blive grønne kraftværker, som skaber nye grønne arbejdspladser – særligt i landdistrikterne. Vi har alle et ansvar i den grønne omstilling, og nu gør vi det faktisk lidt sjovere at bidrage lokalt,” siger Henrik Frandsen, klima-, energi- og forsyningsordfører for Moderaterne.

”Jeg er glad for, at vi nu sikrer flere penge til kommunerne og naboer til nye vindmøller og solceller. Det er kun rimeligt at de får en større økonomisk gevinst. Naturen og grøn energi skal ikke være hinandens modsætninger, det er simpelthen ikke her kampen skal stå. Derfor er det afgørende for SF, at vi passer på den sårbare natur, når der skal gives plads til vedvarende energi,” siger Signe Munk, klima-, energi- og forsyningsordfører for Socialistisk Folkeparti.

Mere grøn energi er fuldstændig afgørende for den grønne omstilling. Vi kan ikke nøjes med vindmøller til havs, vi skal også have sat skub i udbygningen på land. For Det Konservative Folkeparti har det været vigtigt, at sikre den helt rigtige balance mellem vindmøller og natur. En balance, som ellers kan synes svær, men heldigvis kan vi løse meget i fællesskab. Med denne aftale udbygger vi vindenergien til lands samtidig med, at vi beskytter de vigtige §3 naturarealer,” siger Mona Juul, klima-, energi- og forsyningsordfører for Det Konservative Folkeparti.

”Udbygningen af vedvarende energi på land går for langsomt, og Enhedslisten er glade for, at vi med aftalen får afklaret en række vilkår, så kommuner kan komme hurtigt videre med planlægningen, og at vi i Enhedslisten har sikret beskyttelsen af den mest sårbare natur. Vi har knoklet for vedvarende energi på byernes tage og er glade for, at der i aftalen er sikret et forslag til solcellestrategi i starten af 2024, og at der er afsættes 178 mio. kr. til at sikre flere solceller i byerne. Tage og arealer i byerne til solceller skal prioriteres højere end store solcelleparker i naturen,” siger Søren Egge Rasmussen, klima- og energiordfører for Enhedslisten.

”Udbygning af vind og sol på land er den hurtigste og billigste vej ud af fossil afhængighed. Men uden tilstrækkelig lokal forankring, kommunal opbakning og behørigt hensyn til naturen er vi i Radikale Venstre bange for at udbygningen ikke kommer op i fart igen. Det er ikke nogen hemmelighed at Radikale Venstre gerne havde set en mere omfattende aftale, som kunne sikre en firedobling af produktionen af grøn energi på land. For selv om naboer og kommuner nu kan se frem til øget kompensation, når vi ikke i mål med denne aftale. I Radikale Venstre ser vi frem til at modtage anbefalinger fra NEKST og tage hånd om de barrierer, der i dag betyder, at vind og sol ikke høstes i tilstrækkelig grad i det danske landskab,” siger Samira Nawa, klima-, energi- og forsyningsordfører for Radikale Venstre.

”Alternativet bakker selvfølgelig op om at sikre mere grøn energi, og derfor er vi med. Jeg synes dog, det er en fejl, at regeringen med denne delaftale åbner en kattelem for, at grøn energi kan opsættes på bekostning af naturen. Vi oplever en tendens hos SVM-regeringen, hvor den grønne substans, i ellers fornuftige aftaler, udvandes. Vi har ufatteligt lidt natur i Danmark, og vi kan godt finde andre steder at placere den grønne energi,” siger Franciska Rosenkilde, politisk leder og klima-, energi- og forsyningsordfører for Alternativet.

Et mere grønt og sikkert Danmark

Aftalen afhjælper det voksende behov for elektrificering til elbiler, varmepumper, i industrien samt strøm til produktion af nye grønne brændstoffer til fly og skibe.

Den udmønter dele af Klimaaftalen fra 2022, hvor en bred kreds blev enig om at udbygge vedvarende energi for at både at skabe et mere sikkert og energiuafhængigt Danmark og Europa efter Ruslands invasion af Ukraine. Og for at imødegå klimaforandringerne med grøn omstilling og et endegyldigt farvel til sort energi.    

Aftalepartierne også enige om at sætte gang i en dialog med VE-branchen og grønne organisationer for at indgå en frivillig brancheaftale, som opfordrer til et fokus på sameksistens mellem anlæg og natur.

Eksempel på en energipark

Fakta

  • En firedobling af VE på land vil udgøre op til 1,3 % af Danmarks areal mod 0,5 % i dag
  • Arealbeskyttelse for energiparker lempes – under hensyn til natur og kultur m.v. – for at kunne bringe flere arealer i spil til energiparker
  • Der gives ligeledes gunstige vilkår for placering af PtX-anlæg og virksomheder såsom produktionsvirksomheder i tilknytning til anlæg i energiparkerne, hvor særlige hensyn taler for denne placering
  • Udpegning af arealer til større energiparker på baggrund af løbende ansøgningsrunder og dialog med kommuner samt mulighed for hurtigere og lettere etablering ved hel eller delvis statslig overtagelse af planlægning og myndighedsbehandling
  • Grøn pulje øges med 150 % til gavn for lokalsamfundene
  • VE-bonus til naboer øges med 50 % - Op til 5000 kr. ekstra om året i nabo-bonus
  • Én indgang til myndighedsbehandlingen på natur- og miljøområdet

Relaterede nyheder

Temaer

NEKST - den nationale energikrisestab

Den nationale energikrisestab, NEKST skal øge tempoet i den grønne omstilling.

 

NEKST - den nationale energikrisestab

Klimastatus og –fremskrivning

Klimastatus og -fremskrivning (KF) er KEFM’s årlige udgivelse, der skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimalovens målsætning om, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal reduceres.

Klimastatus og –fremskrivning

Ungeklimarådet

Ungeklimarådet skal bringe nytænkning ind i dansk klimapolitik.

Ungeklimarådet