Danmarkshistoriens største havvindsudbud er på plads

Publiceret 30-05-2023

Rammerne for danmarkshistoriens største havvindsudbud er blevet lagt. Det kan potentielt sikre grøn strøm til mere end 14 mio. danske og europæiske husstande, og for første gang vil danskerne være en del af ejerkredsen. Aftalen bidrager også til forsyningssikkerheden, og der sikres bedre havmiljø med en kommende havnaturfond.

Regeringen og partierne SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet har indgået en aftale, der fastlægger rammerne for danmarkshistoriens største udbygning af havvind på 9 GW havvind, der potentielt kan blive til 14 GW eller mere, såfremt havvindsopstillerne udnytter den frihed, der indgår i aftalen, til at opføre mest muligt kapacitet på arealerne. Parkerne kan dermed bidrage med store mængder grøn energi til Danmark og Europa og til PtX-produkter såsom grøn brint.

Sidste år indgik et bredt flertal i Folketinget en klimaaftale om et mere grønt og sikkert Danmark og i 2020 en aftale om Energiø Bornholm på to GW, som senere er blevet udvidet til tre GW. Sammen med yderligere GW fra Energiaftale 2018 og Finansloven 2022 var målsætning om udbud af i alt ni GW fastlagt. Mens de tidligere aftaler satte høje ambitioner, fastlægger denne aftale de konkrete rammer om at gøre mål til handling.

Nu er det op til markedet at realisere projekterne, der skal sikre en styrket grøn og sikker energiforsyning og bidrage til at gøre Danmark og Europa fri af fossil energi fra Rusland og andre stater.

Og fordi markedet for havvind er blevet meget mere gunstigt over de seneste år, vil aftalepartierne sikre, at samfundet også får en bid af den fælles ressource, som er det danske havareal. Det sker gennem bydernes koncessionsbetaling i kombination med det statslige medejerskab på 20 procent af udbuddene af de seks GW. 

Aftalen gør Danmark grønnere. Når møllerne snurrer, kan vi dække alt vores elforbrug med grøn strøm – endda i et sådant omfang, at vi også kan bidrage til Europas grønne omstilling og forsyningssikkerhed. Vi kan nu endelig give markedet grønt lys til udbygningen af potentielt 14 GW havvind eller mere – og de fleste af dem vil staten og danskerne for første gang blive medejere af og dermed få en andel af de faktiske indtægter fra havvinden. Vi indfører nogle nye krav til bæredygtighed og etablerer en havnaturfond, så naturen også tænkes med. Det næste kapitel skal vi nu skrive i samarbejde med markedsaktørerne, for det er dem, der skal tage bolden videre,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

”Vi har indgået en bred aftale, som sætter rammerne for en historisk stor udbygning af grøn strøm. De danske havarealer bliver en motor i den grønne omstilling – ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Aftalen vil desuden styrke forsyningssikkerheden og understøtte danske styrkepositioner og arbejdspladser. Samtidig vil den bidrage til at gøre Europa mere uafhængigt af f.eks. russisk gas. Endelig sikrer aftalen, at hele samfundet får del i afkastet fra de danske vindressourcer,” siger fungerende økonomiminister Stephanie Lose.

”Det er på alle måder en historisk dag. Med aftalen udnytter og udvikler vi vores styrkeposition inden for havvind i historisk stor skala. Det skal ske i samarbejde mellem staten og erhvervslivet. Og det bliver meget konkret: Aftalepartierne er nemlig enige om, at staten skal være medejer af de enkelte havvindmølleparker. For at sikre at det danske samfund får en rimelig andel af de fremtidige indtægter, når vores fælles havressource bliver brugt til havvind. Medejerskabet er et tillidsstempel til udviklerne om, at regeringen ønsker at investere i den grønne omstilling – sammen med dem og til gavn for hele samfundet,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Læs mere om udbud af seks GW her. 

Aftalekredsen udtaler:

”Det her er en historisk aftale med den største udbygning af havvind i Danmark nogensinde og med verdens første energiø med Energiø Bornholm. Alle danskere får glæde af den havvind, der nu skal bygges, fordi staten bliver medejer af de kommende havvindmølleparker og får del i gevinsterne. Det hele skal ske på en måde, hvor vi stiller krav til at passe langt bedre på vores natur og miljø, og hvor vi genopretter natur under havets overflade. Så der er al mulig grund til de store smil på både klimaets og Danmarks vegne,” siger Lea Wermelin, klima- og energiordfører for Socialdemokratiet.

”Nu begynder de grønne ambitioner at blive til virkelighed, og det er jeg rigtig glad for. Der er brug for handling på klimaområdet, og nu har vi sat rammerne politisk til en kæmpe udbygning af havvind. Det er ikke en dag for tidligt. Vi håber, de private aktører tager godt imod det og er klar til at udfolde potentialet for grøn strøm i de danske farvande,” siger Linea Søgaard-Lidell, klima- og energiordfører for Venstre.

”Dette er danmarkshistoriens mest omfattende udbygning af havvind. Denne aftale åbner muligheden for grøn strøm til 14 millioner danske og europæiske husstande. Det er et fantastisk skridt mod et grønnere Danmark,” siger Karen Liltorp, klima- og energiordfører for Moderaterne.

”Jeg synes, det er værd at bemærke i den her kæmpe aftale om havvind, at vi samtidig får sat gang i en Havnaturfond. Den her aftale viser, at det at tage hensyn til fisk, pattedyr og natur i havet og den grønne omstilling af samfundet faktisk kan gå hånd i hånd. Nu sætter vi gang i en udbygning af havvindmøller, der skal sikre massevis af grøn strøm, og samtidig giver vi en stor pose penge til at genoprette havnaturen og skabe levesteder for dyr og planter i havet,” siger Signe Munk, klima- og energiordfører for SF.

”Massive mængder grøn strøm er nu endelig på vej. Det er vi glade for. Liberal Alliance har arbejdet for at sætte fart på opstillingen, for den grønne omstillings skyld," siger Steffen W. Frølund, klimaordfører for Liberal Alliance.

”Nu sker der noget! For i dag har vi langt om længe sat rammerne for et historisk stort udbud af havvind, der skal sikre danskerne billig grøn strøm. Så hurtigt som muligt. For Det Konservative Folkeparti har det været helt afgørende, at det er vores dygtige virksomheder, der driver den grønne omstilling, og at udbuddene bliver lavet i respekt for naturen. Det sikrer vi bl.a. med en ny havnaturfond og natur-inkluderende design. Det har også været vigtigt at styrke de sikkerhedsmæssige aspekter, og at der sikres lokal opbakning på Bornholm,” siger Mona Juul, klima- og energiordfører for Det Konservative Folkeparti.

”Det er en vigtig aftale med massiv udbygning af havvind, penge til bedre havnatur, og så sikrer vi for første gang befolkningen medejerskab i fremtidens grønne infrastruktur.  Det har længe været en mærkesag for Enhedslisten,” siger Søren Egge Rasmussen, energiordfører for Enhedslisten.

”I dag er en god dag for klimaet, for os i Radikale Venstre og for alle, der skubber på for den grønne omstilling. Nu kan vi langt om længe komme i gang med den kæmpe udbygning af havvind, vi har ventet på så længe. Det har taget sin tid – men nu kommer vi i gang. Derudover er jeg utroligt glad for, at vi har fået endnu en grøn sejr i hus: en Havnaturfond på hele 500 mio. kr. Et beløb, der endda kan vokse med yderligere 350 mio. kr. Det er – ligesom den enorme udbygning af havvind – historisk. Og det har været en radikal mærkesag i forhandlingerne. Vindmøller og havnatur må ikke blive hinandens modsætninger. Vores kamp for klimaet skal ikke ødelægge miljøet. Jeg er også utroligt glad for, at Grøn Fond som Radikale Venstre tog initiativ til, har fungeret som en grøn forsikringsordning, der kan sikre etablering af Energiø Bornholm. Og det siger sig selv, at jeg er glad for, at Grøn Fond fyldes op i tilfælde af overskud. Det har vi også stået hårdt på i Radikale Venstre,” siger Samira Nawa, klima- og energiordfører for Radikale Venstre.

”Det her er en ambitiøs aftale, der gerne skulle sikre uafhængighed og sikkerhed for dansk elproduktion allerede i 2030. I Dansk Folkeparti har det været vores ambition og ønske, at det her ikke koster danskerne penge – men at vi som samfund tværtimod kommer til at tjene penge. Det mener vi, at vi har fået gode garantier for i aftalen,” siger Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti.

"Klimapolitik og den grønne omstilling er den vigtigste politiske dagsorden for Alternativet. Derfor er vi også fortaler for opsætning af havvind. Men denne aftale er desværre endnu et eksempel på, hvordan politik bliver hastet igennem, og hvor der ikke bliver lavet grundige klima- og miljøpolitiske analyser og beregninger af de økonomiske risici og konsekvenser forud for aftalen. Jeg mener, det er en demokratisk problem, og jeg frygter, at det vil det øge risikoen for, at projekterne bliver dyrere og forsinket," siger Theresa Scavenius, klima- og energiordfører for Alternativet. 

Læs mere om aftalen her. 

Læs aftaleteksten her. 

Havvinden skal høstes, samtidig med at der tages vare på havnatur og -miljø. Det er derfor aftalt at oprette en havnaturfond, som skal bidrage med viden om miljø og natureffekterne af VE-udbygningen på havet og til en omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet.

I udbudsmaterialet hæves barren for bæredygtighed og social ansvarlighed med nye krav, som skal opfyldes for at få lov til at være med i konkurrencen om at opstille havvind.

  • Det betyder bl.a., at opstillerne skal indhente tredjepartsverificerede miljøvaredeklarationer, udarbejde en tredjepartsverificeret livscyklusanalyse, og at møllevingerne i udgangspunktet skal være designet til genanvendelse. Opstillerne skal også overvåge natur- og miljøeffekter af egne havvindmølleparker, ligesom der for to havvindmølleparker indføres krav om positiv påvirkning på havmiljøet og biodiversiteten, så parkerne etableres med såkaldt natur-inkluderende design.

Læs mere om bæredygtighedskravene her. 

Øget forsyningssikkerhed

Energiø Bornholm er et hybridprojekt, der ud over mindst tre GW havvind består af en elhandelsforbindelse fra Sjælland over Bornholm og til Tyskland.

Forbindelsen betyder, at der selv i perioder, hvor vinden ikke blæser omkring Bornholm, og der således ikke produceres på fuld kapacitet fra de mindst tre GW, vil kunne handles energi på tværs af grænsen via forbindelsen. Med elhandelsforbindelsen får vores tyske naboer også glæde af den grønne strøm, ligesom der skabes større afsætningsmuligheder for havvindmølleopstillerne.

Det er ikke kun elforsyningssikkerheden, der nyder godt af projektet – det gør forbrugerne også. De danske el-forbrugere skønnes således at få en tocifret milliardgevinst over energiøens levetid, som bl.a. vil komme til udtryk i lavere elpriser.

Læs mere om Energiø Bornholm her

Fakta

  • Der udbydes 9 GW med mulighed for overplantning. Det betyder, at der i alt bliver mulighed for at etablere potentielt 14 GW havvind eller mere.
  • Danmarks havvindmølleparker har i dag en kapacitet på 2,3 GW. Med de nye udbud, og med allerede planlagte projekter, vil Danmarks havvindskapacitet dermed potentielt kunne mere end syvdobles.
  • Der indføres en række adgangskrav der skal sikre øget bæredygtighed og social ansvarlighed.
  • Der afsættes i alt 500 mio. kr. fra Grøn Fond i perioden 2024-2030 til en havnaturfond, som skal bidrage til viden om miljø og natureffekterne af VE-udbygningen på havet og til en omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet med henblik på at forbedre miljøtilstanden i havet. I det omfang der er merindtægter fra havvindudbuddene ud over det forventede, øremærkes yderligere op til 350 mio. kr. til havnaturfonden.
  • Størstedelen af havvindmølleparkerne skal være færdigetableret senest ved udgangen af 2030 – havvindmølleparken ved Hesselø skal være etableret senest ved udgangen af 2029.
  • Eventuel overplanting-kapacitet skal være etableret senest to år, efter minimumskapaciteten skal være færdigetableret.

6 GW havvind

  • De 6 GW havvind udbydes uden støtte og med en årlig koncessionsbetaling som betalingsmodel. Det indebærer, at tilbudsgiverne deltager i udbuddene ved at tilbyde en fast årlig koncessionsbetaling til staten over 30 år for retten til at benytte havarealet.
  • De 6 GW havvind udbydes med et indirekte statsligt medejerskab på 20 pct. Det indebærer, at staten bliver medejer af havvindmølleprojekterne via et statsligt holdingselskab (A/S), som oprettes til formålet.
  • Det statslige holdingselskab skal drives på et forretningsmæssigt grundlag med henblik på at sikre størst mulig økonomisk værdiskabelse for staten af medejerskabet i havvindprojekterne.

Energiø Bornholm

  • Aftalekredsen er enige om at sikre finansieringen af Energiø Bornholm op til et støtteloft på 17,6 milliarder kroner fordelt over 20 år. Støtteloftet svarer til de forventede danske omkostninger til at etablere selve elhandelsforbindelsen mellem Danmark og Tyskland. Aftalepartierne tror således på, at de tre GW havvind, der indgår i Energiø Bornholm, isoleret set kan opføres uden støtte.
  • Udbuddets afgøres ved laveste faste pristillæg pr. kilowatt-time, eller størst betaling til staten i form af årlig koncessionsbetaling. Der fastsættes årlige lofter for det faste pristillæg på op til 1,06 mia. kr.
  • Der afsættes finansiering op til støtteloftet fra tre kilder: skønnede indtægter fra udbuddet af 6 GW 8,7 milliarder kroner, Grøn Fond 4,9 milliarder kroner og det fremtidige råderum 4 milliarder kroner.

 

Relaterede nyheder

Temaer

NEKST - den nationale energikrisestab

Den nationale energikrisestab, NEKST skal øge tempoet i den grønne omstilling.

 

NEKST - den nationale energikrisestab

Klimastatus og –fremskrivning

Klimastatus og -fremskrivning (KF) er KEFM’s årlige udgivelse, der skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimalovens målsætning om, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal reduceres.

Klimastatus og –fremskrivning

Ungeklimarådet

Ungeklimarådet skal bringe nytænkning ind i dansk klimapolitik.

Ungeklimarådet