Ny brintaftale baner vejen for et nyt, grønt eksporteventyr og lokal vækst

Publiceret 05-04-2024

Med rammerne for finansiering af et jysk brintbackbone på plads gør staten klar til at stille statslig finansiering til rådighed, hvis markedet lever op til fem betingelser. Aftalen er et vigtigt skridt for at høste værdien af den danske havvindsressource og fremme dansk produktion af brint og grønne brændstoffer, som gavner lokal vækst og europæisk forsyningssikkerhed.

Med Nordsøen i ryggen har Danmark et unikt potentiale for at producere nok strøm til 30 mio. husstande, som også kan bruges til at producere grøn brint, der både kan hjælpe den tunge industris grønne omstilling og blive til grønne brændstoffer til bl.a. luft- og skibsfarten.

Det hjælper til afgørende CO2-reduktioner i Danmark og resten af Europa. Dansk brintproduktion kan dermed blive et nyt grønt eksporteventyr, som både bidrager til dansk vækst, grønne arbejdspladser og europæisk forsyningssikkerhed.

Nu skriver regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet det næste kapitel i fortællingen med en ny aftale, der skaber rammerne for finansiering og regulering af et evt. jysk brintbackbone, som kan bruges til at eksportere den grønne brint til Tyskland.

Staten er klar til at påtage sig en del af risikoen og åbne statskassen, men danskernes penge skal bruges ansvarligt. Derfor er det et krav fra staten, at markedsaktørerne læner sig ind i projektet og opfylder fem betingelser. Det betyder blandt andet, at markedsaktørerne skal forpligte sig til at købe 1,4 GW, hvilket svarer til ca. 44 procent af rørets kapacitet, så staten kun investerer i at bygge et rør, som bliver brugt og bringer penge retur til statskassen.  

Grøn brint er en nøgle, der kan låse op til enorme klimagevinster, grønne danske arbejdspladser og nye eksportmuligheder – og med denne aftale tager vi endnu et vigtigt skridt for at vi kan realisere det fulde potentiale. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke gambler med danskernes penge. Vi skal gøre det ansvarligt. Vi er derfor klar til at lade staten påtage sig en del af risikoen såfremt branchen også læner sig ind i projektet. Vi skal jo kun bygge røret, hvis branchen vil bruge det,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. 

Muligheden for at producere og sælge brint er desuden centralt for de danske ambitioner for udbygning af havvind, særligt i forbindelse med det kommende havvindsudbud, som giver mulighed for såkaldt overplanting. Her svarer bookingkravet på 1,4 GW f.eks. til, at der i alt etableres ca. 2 GW overplantning til brintproduktion i Nordsøen.

Læs Aftale om økonomiske rammevilkår for brintinfrastruktur.

Aftalepartierne siger

Nordsøen rummer et enormt havvindspotentiale. Det skal vi høste. Så vi kan sikre grøn og billig strøm i de danske og europæiske husstande og så vi kan sætte skub i produktionen af grønne brændsler til den tunge industri, skibe og fly. Et kommende jysk brintbackbone er nøglen til at forløse potentialet for dansk brintproduktion. Derfor tager vi i dag et afgørende skridt mod at åbne op for et nyt grønt erhvervseventyr, som skaber danske arbejdspladser og som styrker den europæiske forsyningssikkerhed,” siger Lea Wermelin, klima-, energi- og forsyningsordfører for Socialdemokratiet.

Vi er nu et skridt tættere på at sikre rammen om det grønne eventyr, som brint kan blive for Danmark, og sikre den nødvendige transparens for de virksomheder, som også ser potentialet i grøn brint. Både i Danmark og Europa vil vi få en kæmpe efterspørgsel på nye grønne brændstoffer. Det er rigtig godt, at vi i Danmark kan hjælpe med at sikre adgangen til grøn brint. Det er vigtigt for klimaet, for dansk eksport og for nye grønne arbejdspladser,” siger Linea Søgaard-Lidell, klima-, energi- og forsyningsordfører for Venstre.

Kontakt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressetelefon på 41 72 38 05.

I dag tager vi endnu et skridt på vejen mod et dansk brinteventyr. Brint produceret på grøn energi er en af fremtidens grønne brændsler. I dag får vi centrale økonomiske rammevilkår på plads – for at mindske usikkerheden for både branchen og for vores alles fælleskasse, når en ny brintinfrastruktur skal udbygges. Derfor ser vi frem til den dialog, der nu kommer, hvor de store ambitioner skal munde ud i konkret handling og investeringer,” siger Henrik Frandsen, klima-, energi- og forsyningsordfører for Moderaterne.

Nu kan vi komme videre i konkretisering af brintrøret og dialogen med det grønne erhvervsliv. Om end det her kun er et skridt på vejen, så er kursen klart sat mod at Danmark får brintinfrastruktur," siger Signe Munk, klima-, energi- og forsyningsordfører for Socialistisk Folkeparti.

Det er godt at rammerne for et brintrør nu aftales. Det er en vigtigt komponent i vores grønne infrastruktur. Dette er en balance mellem at passe på skatteborgernes risiko og at hjælpe en branche op at stå. Den balance ser ud til at være nogenlunde ramt. Men vi vil holde meget øje med, om der skabes uhensigtsmæssigheder for havvindsudbuddene,” siger Steffen Frølund, klima- og forsyningsordfører for Liberal Alliance.

Brintinfrastrukturen er afgørende for den grønne omstilling. Eksempelvis spiller brint en nødvendig rolle, når særligt den tunge transport skal omstilles. Samtidig vil brintrøret understøtte power-to-x-projekter på sin vej ned gennem Jylland og skabe danske arbejdspladser i et område, hvor kommunerne allerede har satset stort og taget ansvar for den grønne omstilling. Med aftalen i dag tager vi et skridt nærmere en realisering af brintrøret, men vi er endnu ikke i mål. Udviklingen skal ske i tæt samarbejde med branchen og Det Konservative Folkeparti vil følge processen tæt,” siger Dina Raabjerg, energi- og forsyningsordfører for Det Konservative Folkeparti.

For Enhedslisten er det vigtigt, at infrastrukturen og rørsystemerne til transport af brint bliver statsejet med en begrænset økonomisk risiko, og det sikrer aftalen. Vi ser frem til, at vores energiforsyning bliver udvidet med grøn brint produceret af elektricitet fra vindmøller og solceller. Det giver nye muligheder for at udfase mere fossil energi både i Danmark og i Tyskland,” siger Søren Egge Rasmussen, klima-, energi- og forsyningsordfører for Enhedslisten.

Hvis vi skal fremtidssikre Europas konkurrenceevne og skabe fundamentet for kontinentets grønne omstilling, kræver det et endnu tættere samarbejde på energiområdet. Det har længe været en radikal vision, at danske vindmøller i Nordsøen skal bidrage til et grønnere og sikrere Europa uden afhængighed af fossile brændsler. I denne vision spiller en sammenhængende brintinfrastruktur på tværs af Europa en nøglerolle. Vi er glade for at vi med endnu en aftale kan komme et skridt nærmere etableringen af brintinfrastruktur i Danmark, men er samtidigt oprigtigt bekymret for at den manglende kobling til havvindsudbuddet og det skrappe bookingkrav på 1,4 GW risikerer at sætte en bremse på udbygningen af havvind i Danmark,” siger Samira Nawa, energi- og forsyningsordfører for Radikale Venstre.

Danmark er desværre langt bagud i forhold til brint, sammenlignet med vores nabolande. Det er skidt for Danmark, og det tager vi nu et skridt for at få rettet op på. Det har været op ad bakke, men ud fra et samlet hele er vi godt tilfredse med, at de private aktører får fast grund under fødderne til at kunne investere. Det er vigtigt for Danmark - både økonomisk, men ikke mindst sikkerhedspolitisk, da det bidrager til den fremtidige uafhængighed fra andre lande, som det er afgørende for Dansk Folkeparti,” siger Morten Messerschmidt, klima-, energi- og forsyningsordfører for Dansk Folkeparti.

På vejen mod et fossilfrit samfund skal vi ombygge energisystemet til at kunne transportere nye grønne energiformer, så vi kan anvende dem mest effektivt. Derfor er vi tilfredse med, at der er taget endnu et vigtigt skridt i at skabe rammerne for fremtidens brintinfrastruktur,” siger Torsten Geil, klima-, energi- og forsyningsordfører for Alternativet.

Fakta

  • Brinten i det danske brintrør skal være grønt. Det betyder, at strømmen til brintproduktion skal komme fra vedvarende energikilder som f.eks. havvindmølleparkerne i Nordsøen, energiparker på land eller andre VE-anlæg.
  • Danske PtX-udviklere har allerede annonceret kommende projekter som tilsammen løber op i 9 GW, hvoraf 7 GW jf. Energinets modningsprojekt ligger tæt på et jysk brintbackbone.

5 kriterier for statslig finansiering

Principperne i aftalen sætter rammerne for en eventuel investeringsbeslutning, som iht. til Lov om Energinet vil skulle foretages af Energinet, der skal lave en § 4-ansøgning, som klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle tage stilling til. Partierne er enige om at fastsætte fem overordnede betingelser for Energinets adgang til statslig finansiering:

  • Bookingkravet på 1,4 GW kræver, at brugerne køber ind på 44 pct. af rørets kapaciteten. Til sammenligning var der ifm. Baltic Pipe krav om 80 procent forhåndsbooket kapacitet. Brugerne skal desuden forpligte sig i minimum 10-15 år.
  • Energinet skal forud for en evt. investeringsbeslutning indgå en kontrakt med tyske Gasunie om et brintrør til Tyskland, der gensidigt forpligter begge parter ift. etableringen.
  • Energinet skal oprette et nyt datterselskab til udbygning og drift af brintinfrastruktur, så det sikres, at el- og gaskunder ikke betaler for brintinfrastrukturen gennem deres el- og varmeregninger.
  • Et statsligt finansieringsbidrag skal vurderes at være økonomisk ansvarligt og ikke medføre udgifter på statsbudgettet.
  • For at sikre fair fordeling af udgifter mellem de første og senere brugere af brintrøret kan Energinet, betinget af Forsyningstilsynets godkendelse, i opstartsperioden opkræve lavere tariffer, hvilket betyder, at infrastrukturen drives med underskud, som indhentes, når flere bruger kobles på brintsystemet.

Relaterede nyheder

Temaer

NEKST - den nationale energikrisestab

Den nationale energikrisestab, NEKST skal øge tempoet i den grønne omstilling.

 

NEKST - den nationale energikrisestab

Klimastatus og –fremskrivning

Klimastatus og -fremskrivning (KF) er KEFM’s årlige udgivelse, der skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimalovens målsætning om, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal reduceres.

Klimastatus og –fremskrivning

Ungeklimarådet

Ungeklimarådet skal bringe nytænkning ind i dansk klimapolitik.

Ungeklimarådet