Regeringen følger nu op med SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet og implementerer tiltag fra klimaaftalen fra 2022 om øget forbrugerbeskyttelse og bedre vilkår for investeringer i udrulning af fjernvarme.
”Vi er godt i gang med at sige farvel til sort gas til fordel for grøn varme i danske hjem. Hvis udrulningen af fjernvarme skal lykkes, må fjernvarme ikke blive meget dyrere end andre grønne varmeløsninger, og der skal være tillid til, at det lokale fjernvarmeselskab styres og ledes på bedste vis. Derfor styrker vi nu gennemsigtighed, ledelsesregler og tilsyn i fjernvarmesektoren,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Se aftalen: ”Opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren”
Varierende priser
I 2023 varierede forbrugernes årlige varmepriser fra ca. 8.000 kr. til op mod 39.000 kr. Partierne er derfor enige om at indføre et prisloft på fjernvarme, som tager udgangspunkt i udgifterne til en varmepumpe. Fremadrettet vil Forsyningstilsynet årligt offentliggøre en liste over de selskaber, der ligger over loftet, så forbrugeren får mulighed for at lave et pristjek på deres varmepris. Selskaber, der ligger over prisloftet, skal lave en plan for, hvordan de vil nedbringe priserne. Lykkes det ikke at nedbringe prisen, så den gennemsnitligt i tre år er under prisloftet, vil eventuelle forbrugerbindinger ikke længere være gældende, og forbrugeren kan vælge en anden varmeløsning. Aftalekredsen præsenteres for høringssvar til lovforslaget efter sommer 2024 og drøfter behov for eventuelle justeringer.
”Vi skal gøre tingene ordentligt, så vi både styrker forbrugerbeskyttelsen og holder fart i omstillingen væk fra gas. I respekt for det indgåede forlig tilbage i Klimaaftalen fra 2022 er aftalepartierne enige om, at vi drøfter behovet for justeringer, når lovforslaget har været sendt i høring og vi har modtaget høringssvarene,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Samtidig får fjernvarmeselskaberne også lov til at afskrive investeringer i nye rør over en længere periode, som bedre afspejler rørenes levetid. Det kan være med til at understøtte udrulningen af fjernvarme i nye områder.
I dag er der ikke krav om en såkaldt armslængde mellem den kommunale forvaltning og fjernvarmeselskaber. For fremover at sikre en klar adskillelse af myndighed og drift i kommunale fjernvarmeselskaber skal disse selskabsgøres inden for to år, og selskabernes bestyrelse skal i fremtiden have to uafhængige medlemmer.
Forsyningstilsynet får desuden hjemmel til at føre tilsyn med fjernvarmeselskabers interne aftaler med fx andre selskaber i samme koncern. Det skal sikre, at aftaler om levering af fx administrationsydelser fra et internt serviceselskab, sker på markedsvilkår, herunder at der ikke laves aftale til overpris, som fører til højere forbrugerpriser. Rigsrevisionen vurderede tilbage i februar 2023, at tilsynet med aftaler i forsyningssektoren mellem koncern- og interesseforbundne selskaber i dag ikke er godt nok, og der følges nu op på kritikken.
Partierne er enige om, at kommunerne skal kunne etablere og drive varmeforsyningsløsningen termonet, men at det skal ske selskabsmæssigt adskilt fra fjernvarmeselskabet og på markedsvilkår. Det skal fx forhindre, at termonet-projekter bliver en økonomisk risiko for eksisterende fjernvarmekunder. I termonet produceres varmen altovervejende med en individuel jordvarmepumpe i hver bygning. Varmepumperne er forbundet til fælles jordslanger via et rørnet.
Derudover er partierne enige om, at regeringen skal følge op på de resterende tiltag i Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 om forbrugerbeskyttelse af varmekunder samt på tiltag, der skal give bedre vilkår for investeringer og udrulning af grøn fjernvarme.