Borgerting på klimaområdet

Klima og vejr

Danmarks Borgerting diskuterer forskellige klimadilemmaer.

Danmarks Borgerting på Klimaområdet har til formål at inddrage et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i tilrettelæggelsen af dansk klimapolitik. Borgertinget består af 99 medlemmer, der er udvalgt på baggrund af nogle enkle kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst, så de bedst muligt repræsenterer den danske befolkning. Medlemmerne har til opgave at debattere forskellige borgernære dilemmaer, som er forbundet med klimaudfordringerne, så borgerne kan få deres stemmer hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken.

 

Et digitalt forsamlingshus.

Klimaborgertinget fungerer som et digitalt forsamlingsrum, hvor borgere fra København, Hirtshals, Nyrup og mange andre steder i hele Danmark vender og drejer klimakrisen foran computeren. Borgertingets medlemmer mødes digitalt med et fælles formål: at diskutere og komme med konkrete forslag til løsninger på klimakrisen til politikerne på Christiansborg.

Medlemmerne bygger deres diskussioner på faglige oplæg, fælles debatter og afstemninger. For at klæde borgerne på til at diskutere dilemmaer og spørgsmål, som klimakrisen stiller det danske samfund, er der ved Borgertingets samlinger løbende indkaldt relevante eksperter til at holde oplæg. Der har blandt andre været oplæg af Peter Mølgaard, som er formand for Klimarådet, Brian Vad Mathiesen, som er professor ved Aalborg Universitet, og Katherine Richardson, som er professor ved Københavns Universitet.

 

119 anbefalinger til den grønne omstilling.

Efter fem måneders debat og diskussion mundede Borgertinget arbejde den 29. april 2021 foreløbigt ud i 119 konkrete anbefalinger til den grønne omstilling, som er blevet overdraget til klima-, energi, og forsyningsministeren og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF udvalget).

Anbefalingerne fra Borgertingets medlemmer spænder bredt og omhandler alt fra forslag om undervisning i klimakrisen i folkeskolen til klimafgifter, nye madvaner og en grøn grundlov. For at nå frem til anbefalingerne har borgerne diskuteret en bred vifte af emner relateret til folkeoplysning, inddragelse og adfærd, finansiering og afgifter, landbrug, areal og ressourcer, transport, og teknik i landskabet.

Borgertingets rapport og de 119 anbefalinger kan læses her. 

Borgertingets medlemmer mødes igen til efteråret 2021, hvor de vil arbejde videre med at detaljere anbefalingerne til den grønne omstilling. 

Værd at vide om Borgertinget

Hvordan udvælges de 99 borgere?

Danmarks Statistik har foretaget udvælgelsen af borgerne. I udvælgelsen til Borgertinget har der været 2 processer. 1. trin er udtræk af en simpel tilfældig stikprøve på 5.000 personer fra den aktuelle befolkning af voksne, der alle får mulighed for at tilmelde sig Borgertinget. 2. trin er udvælgelsen, hvor de blandt de tilmeldte har trukket en stratificeret stikprøve på 99 personer og 99 suppleanter, der bedst muligt skal spejle den danske befolkning på enkle kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst.

Hvordan tilmelder man sig Borgertinget?

Man kan ikke tilmelde sig Borgertinget. Det er Danmarks Statistik, som foretager udvælgelsen af de 99 medlemmer af Borgertinget. Danmarks Statistik foretager udvælgelsen af borgerne med målet om, at Borgertingets medlemmer bedst muligt afspejler befolkningen som helhed.

Hvor længe sidder medlemmerne i Borgertinget?

Medlemmerne af Borgertinget vil være de samme personer i første og anden fase, der strækker sig fra 2020 til og med 2021.

Hvad skal Borgertinget diskutere?

De skal diskutere forskellige klimadilemmaer. Rammen for første samling vil være klimalovens guidende principper om, at klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til sunde offentlige finanser, omkostningseffektivitet, beskæftigelse, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft.

Hvornår mødes Borgertinget første gang?

Grundet COVID-19 situationen er Borgertingets arbejde rykket online. Borgertinget mødtes til første weekendsamling d. 24.-25. oktober 2020. Herefter skal Borgertinget mødes til seks aftensamlinger fra november 2020 til februar 2021. De finder sted på hverdage fra ca. kl. 18-21. Anden weekendsamling finder sted 20.-21. marts 2021. Borgertinget vil derefter præsentere deres anbefalinger for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og ministeren.

Hvem er sekretariat for Borgertinget?

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er koordinerende sekretariat for Borgertinget.

Hvem står for indholdet i Borgertinget?

Koncept og program for Borgertinget er udviklet i samarbejde med Teknologirådet, der også står for faciliteringen af Borgertingets samlinger.

Hvor kan man følge med i Borgertingets arbejde?

Optagelser med ekspertoplæg fra Borgertingets samlinger vil blive lagt offentligt tilgængeligt efter endte samlinger. Denne side opdateres løbende med relevante links.