I efteråret 2022 oplevede mange, at varmeregningerne skød i vejret, og det kunne ikke gå hurtigt nok med at få skiftet fyret ud derhjemme.
Selvom energipriserne er begyndt at stabilisere sig, er der stadig gode argumenter for at skifte olie- eller gasfyret ud. Her er fjernvarme en af mulighederne.
Fjernvarme er en kollektiv varmeløsning, som kan forsyne en hel by igennem et rørnet, hvilket som udgangspunkt gør fjernvarmen til en både effektiv, billig og stabil varmekilde.
Lige nu er der masser af danskere, der er ved at skifte deres varmeforsyning. Faktisk er det så populært, at tæt på to millioner husstande allerede er tilkoblet fjernvarmenettet.
Det betyder også, at mange fjernvarmeselskaber ruller fjernvarme ud, og derfor er det nu, du skal tage stilling. For det er nu, selskaberne beslutter, hvor de vil gennemføre deres projekter.
Hos Sparenergi kan du se, hvad du kan spare ved at skifte til fjernvarme