I NEKST arbejdssporet for mere vedvarende energi på land, ønsker medlemmerne at gøre op med udbredte antagelser og forestillinger om vedvarende energi i Danmark, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden – såkaldte myter.

Her kan du i en videoserie blive klogere på myterne og på, hvad der egentlig er op og ned, når det kommer til vindmøller og solceller i Danmark.

Læs mere om myterne her og se videoerne, hvor Nana Bule, der står i spidsen for arbejdssporet, tager os igennem en række spørgsmål om vedvarende energi. 

Læs mere om NEKST og de andre arbejdsspor

Myte #1 Vindmøller og solceller ødelægger biodiversiteten og naturen

Hvad er op og ned?

Naturen og biodiversiteten er mange steder på tilbagetog, og det er helt afgørende, at vi passer ordentligt på den. Derfor er der også en række hensyn at tage, hvis virksomhederne har planer om at opstille vedvarende energi på land. Det er sandt, at hvis man opsætter solceller på marginaljorde, som eksempelvis lavbundsjorde, kan det være i konkurrence med biodiversiteten og derfor uhensigtsmæssigt.

Hvis man derimod bruger landbrugsjord er det en anden sag, og der bruges oftest landbrugsjord, når der opstilles vedvarende energi på land, fordi det er her, der er plads. Det kan i sig selv have en positiv effekt for miljøet, når man bruger landbrugsjord og stopper med at pløje og sprøjte til gavn for eksempelvis vores vandmiljø.

Når man opstiller vedvarende energi, gøres der oftest en ekstra indsats for natur på og omkring området, hvor vedvarende energianlæg bliver opstillet. Det kan bl.a. være etablering af levende hegn af hjemhørende arter, indretning af spredningskorridorer for dyreliv samt naturgenopretning i forbindelse af anlægget. For det er vigtigt at passe på naturen, selvom vi også passer på klimaet.

Vindmøller og solceller må i dag som udgangspunkt ikke opstilles på de ca. 70% af skovareal, som er fredskovspligtigt inklusiv de i alt 75.000 hektar, der er udpeget til urørt skov i hele Danmark.

Hør Lars Midtiby, der er direktør i Danmarks Naturfredningsforening, fortælle om samspillet mellem vindmøller, solceller, natur og biodiversitet.

 

Myte #2 Vi har slet ikke brug for at opstille mere vedvarende energi

 Hør Lena Kitzing, der er forskningsleder på DTU Wind, hjælpe med at opklare, om vi overhovedet har brug for mere vedvarende energi i Danmark.

 

Hvad er op og ned?

Danskerne har de seneste par år været vidne til, at der har været opstillet en masse vedvarende energi både på land og på vand. Man kunne let få den tanke, at vi kommer til at producere rigeligt med grøn strøm indenfor en overskuelig fremtid. Men det er ikke tilfældet. Når man måler energi, gør man det i dét, vi kalder terawatt-timer. Og i Danmark producerede vind- og solkraft 21,2 terawatt-timer i 2022. Det svarer til 60% af det danske elforbrug. Vi er der altså ikke helt endnu. I takt med at elbiler erstatter fossil- og dieselbiler, folk skifter gasfyret ud med varmepumpen og vi øger produktionen af grønne brændsler, så skal elproduktionen kunne følge med.

I Danmark har vi lige nu et elforbrug på ca. 35 terawatt-timer. Og industrien forventer, at vi samlet set får et elbehov på mellem 70 og 110 terawatt-timer i 2030.  Det betyder, at vi skal opskalere vores produktion, hvis vi skal kunne følge med den grønne omstilling. Og i stedet for at ty til gas og andre fossile brændsler, må vi satse på udbygning med vedvarende energi. Her kan vi få gavn af, at vedvarende energi er blevet meget mere effektivt de seneste år, så en del af merproduktionen kan ske ved at opdatere produktionen på arealerne, der allerede har været i brug for vedvarende energi i længere tid.

Myte #3 Produktion af vedvarende energi er meget billigere ude på havet end på land

Hvad er op og ned?

Hvorfor har vi ikke bare vindmøller på havet, når det er dér, det blæser mest?

I takt med, at prisen for grøn strøm fra havmøller er faldet betydeligt de seneste år, er prisforskellen til landvind blevet mindre. Det er sandt, men landvind er også blevet billigere at producere og leverer sammen med sol i dag stadigvæk den billigste energi i Danmark. Også billigere end el produceret på fossile kraftværker.

Beregner man alle direkte og indirekte levetidsomkostninger på produktion af havvind og landvind, så er der fortsat en betydelig forskel i landmøllernes favør. For at beregne levetidsomkostningerne, bruger vi det, der hedder en LCOE-beregning. Det står for Levelized Cost of Energy. Kigger vi på LCOE-beregningen fra Energistyrelsen, ser vi, at produktionsomkostninger af el fra landvind frem mod 2030 er omtrent 30 pct. billigere end havvind.

Vindmøller på land producerer i gennemsnit lidt mindre strøm end vindmøller på havet, men etableres og driftes på den anden side med lavere investerings- og vedligeholdelsesomkostninger. Derfor er elproduktion fra landvindmøller faktisk i sidste ende billigere end fra havvindmøller.

Anton Gammelgaard, der er sekretariatsleder i Viden om vind, svarer på, hvorfor vi ikke nøjes med at opsætte vindmøller på havet, når det er dér, det blæser mest

 

Myte #4 Størstedelen af danskerne er imod opsætning af flere vindmøller

 Vi har allieret os med Brian Vad Mathiesen, der er professor på Aalborg Universitet, for at få opklaret, hvad der er op og ned, når det kommer til danskernes opbakning til vedvarende energi.

 

Hvad er op og ned?

Vi har de seneste år været vidne til en fortælling i medierne om stigende vindmølleprotester, men selvom der har været enkelte uenigheder om individuelle projekter, viser det sig, at flertallet af danskerne er bag den grønne omstilling.

Et populært begreb, der ofte bruges i omtale af naboprotester til VE-anlæg, er ”not-in-my-back-yard” (Nimby) eller ikke-i-min-baghave, som antyder, at nok vil borgerne støtte op om den grønne omstilling, men når det kommer for tæt på, vil man alligevel ikke.

Men ofte skyldes protester eller negative historier manglende inddragelse af borgerne i konkrete projekter – og ikke en generel modstand mod opstilling af vedvarende energi i deres lokalområde. Der er tværtimod et stort potentiale for at udnytte lokal viden for at forbedre projekterne og drive den fælles grønne omstilling. En undersøgelse foretaget af Aalborg Universitet viser, at 74 procent af de i alt 4.000 adspurgte danskere bakkede op om flere vindmøller i deres kommune, mens kun 3,6 procent og 4,3 procent var uenige eller helt uenige.

Når det lykkedes at sætte VE-anlæg op, er det ofte fordi, at kommuner og lokale samfund indgår i et samarbejde. Og når anlæggene endeligt er sat op, er klagerne ganske få. Derfor er borgerprocesser afgørende i opsætningen af VE-anlæg.